Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Kan man uden videre få en revisorregning til deling i et ApS

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)
Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 10:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Jeg er anpartshaver i et ApS, sammen med ca 10 andre anpartshavere.

Forleden kom en mail fra bestyrelsesformanden med en melding om at jeg skulle indbetale en mindre sum penge, til dækning for revisor omkostninger ifm udarbejdelse af årsregnskabet, og listet op i mailaen var alle anpartshavere. Vi skal alle betale, alt efter hvor mange procent vi ejer af selskabet, fordi selskabet ikke har flere likvide midler.

Men vi er aldrig blevet oplyst om at der ikke er likvide midler i selskabet, og betyder det nu at nu kan selskabet blive ved at fortsætte, hvor jeg som anpartshaver virkelig bare skal betale løn og hvad det næste nu måtte være?

Kan man det?

Jeg har mange gange tidligere bedt om at få et regnskab at se, men afvist af bestyrelsen med den oplysning at det ikke er relevant førend der er generalforsamling, og generalforsamlingen har de udskudt flere gange, og alt imens har vi måtte skrive under på kautioner i banken til kapitalforhøjelse, men med den oplysning fra bestyrelsen om at det er til at opkøbe nogle ting, som gør at investeringen kommer hjem inden et år...

Tilmeldt 5. Dec 07
Indlæg ialt: 651
Skrevet kl. 11:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Bjarke Sandbeck:
generalforsamlingen har de udskudt flere gange, og alt imens har vi måtte skrive under på kautioner i banken til kapitalforhøjelse

Jeg var rendt lige til min egen advokat for at have garanti for at vide hvad der sker. Det  er svært at se logikken i at underskrive en kaution, uden at vide besked om regnskabet... 

Jeg kan godt forstå din tvivl. Men som jeg læser dit indlæg, så har revisor udarbejdet materiale for et ApS, hvortil han skal fremsende regningen. Alle udgifter hertil afholdes af anpartshavere med indskudte kapital og ikke længere. Dertil mener jeg heller ikke at bestyrelsesformanden kan "tørre" den af på dig.

 

mvh.

Michael

 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 11:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Michael Pausgaard:
Jeg kan godt forstå din tvivl. Men som jeg læser dit indlæg, så har revisor udarbejdet materiale for et ApS, hvortil han skal fremsende regningen. Alle udgifter hertil afholdes af anpartshavere med indskudte kapital og ikke længere.

Selskabet er et selskab som vi anpartshavere har skudt penge i for at få stiftet. Selskabets eneste formål er at eje aktier i et andet firma som er et A/S. Dvs ApS'et ikke har ansatte, ingen husleje der skal betales, intet. Vi er blot nød til at have en revisor hver år til at lave et regnskab, idet vi jo er et selskab som skal indsende regnskab. Disse udgifter skal jo betales, og det mener formanden så nu at vi anpartshavere skal deles om år efter år åbenbart. Men når selskabet ejer 51% af et andet A/S, skal de så ikke have et afkast pr år, af det A/S, som skal dække de her omkostninger? Vedtægterne har vi aldrig fået. De blev vist lavet af stiftende advokat, men vi har aldrig fået dem udleveret.

Tilmeldt 5. Dec 07
Indlæg ialt: 651
Skrevet kl. 11:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Bjarke Sandbeck:
Vedtægterne har vi aldrig fået. De blev vist lavet af stiftende advokat, men vi har aldrig fået dem udleveret.

Når bestyrelsesformanden har afleveret vedtægterne til dig, kan du tilbyde at i kommer lidt nærmere en løsning... Dvs. du pt. ikke ved hvad du hæfter for... Skype-Angry

Så håber jeg at Koudal eller Peter Revisor kommer på banen med gode råd...

 

mvh.

Michael

 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 12:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg går ud fra at nu drejer det sig først og fremmest om at få vedtægterne fat. Få disse nærlæst, om der står at vi hæfter for revisor udgifterne år efter år, og der er sikekrt andre udgifter vi også pludselig får ned over hovedet, hvor de opdeler udgifterne sådan så de passer med den procentuelle andel vi har i selskabet.

Den her revisor regning vi fik er "kun" på under 7k og til deling mellem os alle efter hvor mange procent vi ejer, er det ikke mange basseører vi skal af med hver, men princippet i det. Vi ved jo ikke hvad der ellers pludselig kommer. Og er det lovligt at bestyrelsesformanden må gøre det, - med mindre det står i vedtægterne selvfølgelig, som han stadig tilbageholder.

Fra Hillerød
Tilmeldt 26. Aug 10
Indlæg ialt: 2725
Fra  Erhvervs Consult Revision & Rådgivning Skrevet kl. 13:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Bjarke

Det virker som en noget underlig situation, som du befinder dig i med dette selskab.

Som Michael skriver, så skal du have en kopi af selskabets vedtægter og derudover skal du have adgang til alle selskabets øvrige dokumenter, herunder årsregnskaber for såvel selskabet samt datterselskaber.

Hvordan med generalforsamlingsreferater m.v.? Direktørkontrakter? Ejeraftaler?

Det anbefales, at du rådfører dig med en advokat/jurist omkring hele forholdet, så du i det mindste kan få et overblik over situationen.

Tonny

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 15:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja det er en lidt underlig masse, men jeg har nu fået en kopi af vedtægterne i det mindste.

Selskabet skal ikke have nogen kapital, idet selskabet blot ejer aktier i et andet selskab og det er eneste formål med det her selskab.

Årsregnskab har vi ikke fået vist på nogen som helst møder og da vi rottede os sammen for at ville have det på en ekstraordinær GF, fik vi at vide at det ikke kom os ved på denne GF, men at det hører sig hjemme på den ordinære GF, som de sidste år udskød og endnu ikke har afholdt og forrige år var stiftelsesåret, så vi hr nu snart 2 år ikke set nogle regnskaber, men vi har kunne downloade et regnskab - knap så detaljeret - via CVR.dk, mod betaling til CVR selvfølgelig.

Der er ingen ansatte i selskabet, så derfor ingen direktørkontrakter.

Der er kun anpartshaverne, samt en lille bestyrelse.

Men jeg må finde en ekspert på området der kan se om det er lovligt, at vi får udsendt regninger til fælles betaling. Som jeg skrev er det ikke det store, men jeg ser principielt på det; hvad bliver det næste de finder på at komme med som vi skal betale.

Da det ikke står i vedtægterne, at vi skal betale årlige omkostninger af vore egen lommer, og det er et ApS og ikke et I/S, så er det vel ikke lovligt at de bare siger at vi anpartshavere skal betale, eller hvad? Så må selskabet jo vel melde sig selv konkurs, eller finde på noget at lave der kan tjene de udgifter hjem som en revisor koster årligt?

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 47150
Fra  John Hannover Skrevet kl. 17:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Det lyder vel lidt som at det ApS er et holdingselskab siden det ikke driver noget andet end tager resultatet af et A/S? Det er vel også der kravet om revisor kommer ind?

At I som Anpartshavere skulle kunne blive opkrævet for revision skulle vel som minimum fremgå af anpartskontrakter eller aftaler. Det KUNNE være sådan, at det som holdingselskab ikke har andre faste omkostninger end netop revision - og det Kunne være sådan, at der ikke er overskud at føre op fra det underliggende A/S så jeres ApS ikke har nogen penge i kassen til revisor. Hvis I ejer holdingselskabet skal I jo kunne kræve at se resultatet i det underliggende A/S også

Det betyder dog ikke per standard, at I som anpartshavere så bare skal betale ved kasse 1.

Jeg har noget vanskeligt ved at forstå situationen og det virker som om I bliver kørt en del rundt med - nægtet essentielle regnskaber + generalforsamlinger (det er vel jer som bestemmer normalt). Selskabet må jo ha en registreret daglig leder som er ansvarlig og ikke ansvarlig for at holde jer hen med snak og manglende regnskaber osv - og som da kan ifalde ansvar hvis han ikke giver jer adgang til en række af de ting. Fat i en god jurist og betal ikke i første omg.

vh

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 19:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja, selskabet har kun til formål at eje den største del af aktierne i et andet firma. Det andet firma er et A/S. Vi er et par der har bedt om at få regnskaber for det A/S at se, men af formanden som er en garvet forretningsmand, blevet oplyst at det ikke vedkommer os, og det er derfor vi er et par enkelte som nu er skeptiske. Vi har mailet med de andre i dag, men de er helt ligeglade og mener ikke vi har grund til at være skeptiske.

Og det er rigtig, at vores ApS ikke har nogen penge og i fald vi havde det, ville det være "død kapital", og ja til at selskabet ikke laver andet end at have de aktier i det A/S, så vi er et holding selskab, og fordi vi er et ApS er det at der er krav om årsregnskab og da vi ikke skal have problemer med SKAT og andre myndigheder med noget, er det vel at man hyrer en godkendt revisor, har jeg fundet frem til.

Så i bund og grund er det kun at vi lige mangler at se regnskabet for vores eget samt A/S'et og at vi får ført til protokols, at der er årlige omkostninger, og hvem der betaler disse, og hvem omkostningerne går til, så der ikke pludselig kommer andre sjove omkostninger ind som vi bare skal betale ved kasse 1.

Jamen jeg takker for et par gode indspark/dialoger her, og nu vil jeg så se om jeg kan finde en jurist der kan hjælpe mig videre med at se hvordan jeg kan få formanden til at indse at vi har krav på at se regnskaberne, både for vores ApS (holding selskabet) og for det A/S vores selskab er medejer af, med den største aktieandel, og at det skal føres til protokols hvad vi som personer skal modtage af fakturaer til deling. Ikke beløb, da det jo varierer, men så vi har på skrift hvad vi betaler for af ydelser/services så der ikke pludselig kan komme andet, uden vi lige skal godkende det først.

Alt det har vi prøvet at få en dialog med formanden og selve bestyrelsen, men uden held. Vi er så langt ude at vi gerne vil ud af selskabet nu, men det kan vi åbenbart ikke uden videre komme heller.

Fra Hillerød
Tilmeldt 26. Aug 10
Indlæg ialt: 2725
Fra  Erhvervs Consult Revision & Rådgivning Skrevet kl. 19:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Et sidste indlæg er: Hvordan behandles jeres indskud i selskabet? Er det tilgodehavender eller kapitalforhøjelser?

Tonny

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)