Jeg synes egentligt ikke det er så dobbeltmoralsk igen. Google ønsker at levere søgeresultater, der tilfredsstiller de søgende. Hvis superstærke sites begynder at sælge links med "follow" og til flere tusinde eller langt mere per måned, så er det 100% sikkert at alle de første 10-100 søgeresultater er links til meget pengestærke sites. Dette vil "kunden/brugeren" gennemskue med det samme. Det vil være Googles død. Længere er den ikke. Så dumme er brugerne ikke.
Google søgeresultater skal give lidt af hvert. Googles søgeresultat skal give illusionen af at det er det mest computermæssigt intelligente søgeresultat, der findes. Helt uvildigt. Den skal derfor også vise søgeresultater fra fattige små iværksættere, der har strammet sig lidt an mht SEO. Det giver den uvidende bruger en illusion om at det de har fundet er totalt udfra hvad der er en robots vurdering af hvad der er det mest intelligente søgeresultat. At virkeligheden er en anden er en anden sag.
Igen tror jeg ikke der er dobbeltmoral i det som sådan. Virkeligheden er bare den at det ER umuligt at vurdere hvem der skal på side 1 uden at være objektiv. Google har lagt nogle spilleregler for - og de bliver hele tiden ændret, fordi der altid er nogen, der kan finde ud af at manipulere så meget at det på sigt ville ødelægge Googles fundament. Eksempelvis har jeg set nogen, der har lavet så meget SEO at alt på et søgeresultat på side 1 var fra samme "hånd". Det er klart, at det er lige præcist sådan noget, Google ville dø på på sigt. De ville miste deres brugere hvis de altid gjorde det.
Så i virkeligheden, er det ikke så kompliceret og dobbeltmoralsk igen. Vi kunne også betale en inder til 50,- i timen for at linkbuilde for os, men der vil et stærkt relevant link til 200,- om måneden sandsynligvis være bedre. Hvis de ville forhindre dette helt, ville Google virkeligt stå over for en umulig opgave. Så nej, det er ikke dobbeltmoralsk ikke at se verden som sort eller hvid :-)