Kære Ravn og Summerbird En opsigelse eller bortvisning er et påbud i almindelig aftaleretlig forstand. Dette indebærer, at disse skrivelser ikke skal kvitteres for modtagelsen, dvs. at modtageren bliver bundet ved skrivelsens fremkomst. Det er således tilstrækkelig at fremskaffe dokumentation for, at brevet er kommet frem. Det er hensigtsmæssigt at anvende en afleveringsattest fra postvæsenet, når opsigelsen sendes til den pågældende, eller at opsigelsen afleveres mod behørig kvittering. Den først nævnte koster 50 kr., mener jeg. Ved brug af afleveringsattest kvitterer postbuddet for, at brevet er afleveret, uanset om medarbejderen er hjemme, hvormed opsigelsen anses for kommet frem og meddelt medarbejderen. Med venlig hilsen Anton Kraev |