Bliv gratis medlem
|
Hej Amino''er Der er jo mange forskellige måder at drive en netbutik på - bla. den meget personlige form, hvor der på forsiden er et billede af ejeren, og hvor eksempelvis nyhedsbreve og lign. er meget personlige og ofte kan indeholde små tekster der egentlig hører til det private. Det giver kunderne et kendskab bag facaden. Jeg kan godt se fordelene der kan være. At man får et mere personligt forhold til kunderne og de dermed er mere trofaste. Men jeg tænker at der også er en vis fare for at det kan blive for meget. At man pådutter folk sine holdninger og private liv. Jeg er nysgerrig efter om nogle af jer har erfaringer omkring det? Og hvor mener I grænsen går i forhold til stadig at være seriøs? Det kommer selvfølgelig også an på hvilken branche man er i - jeg er jo i den vældig overfyldte branche indenfor salg af børnetøj... Her er det ikke nemt at skille sig ud. Omvendt er der rigtig mange som laver den personlige side - og jeg spekulerer ofte på om det er for meget eller om det er rigtig smart at gøre.... Et lille emne herfra til fri debat :·) Mange hilsener Helle |
Hvor personligt skal det være?
|
Men ser jeg på mig selv, så vælger jeg ofte en webshop fra hvis den ser alt for lille og personlig ud, simpelthen fordi jeg ikke kan vide hvordan serviceniveauet er, om butikken er der imorgen hvis jeg skal have byttet min varer. Så jeg kan godt lide den tryghedsfornemmelse det giver ved at handle ved en der virker lidt større. Så kan man jo diskutere om det er falsk tryghed, og om det i praksis hænger sammen på den måde. Men følelsen er der stadig i mig, og gør at jeg måske vælger et andet sted. |
Det synes jeg er en interessant betragtning! Det gør det umådeligt svært for os, der stadig "famler" sig frem indenfor webshop. Dvs, at man bør fra starten af given den fuld skrue. Altså tænke stort. Ellers får man ingen kunder.... Desværre tror jeg du har ret. Danskerne har endnu ikke den fulde tillid til netsalg. Hmmm.... tænke, tænke. |
|
Jeg tør ikke sige om det er en gennerel holdning. |
|
Hej Helle Jeg står bag børnetøjsmærket byFALKENBERG og sælger det bl.a. via min netbutik. Jeg har selv været igennem de samme overvejelser om hvorvidt siden skulle være meget personlig eller have et mere distanceret udtryk. Jeg har valgt en forholdsvis personlig side uden dog at blive anmasende. Jeg vil gerne give indtryk af, at det står et menneske bag, fordi en netbutik i sagens natur ellers hutig kan virke meget upersonlig og distanceret. At der står et menneske bag giver for mig tryghed samt en forventning om personlig service. Jeg vil gerne handle i de "små" lækre butikker med udvalgte produkter og den personlige service. I bund og grund er det vel et spørgsmål om smag og behag. Du har i øvrigt mange fine produkter i din shop. Mange hilsner Line |
|
Men tilgengæld tror jeg ikke at det er generelt med den holdning. Jeg tror der er mange som godt kan lide det personlige aspekt ved en handel, hvor jeg er mere produkt og kun produkt menneske. Peder |
|
Martin kommer med en interessant betragtning omkring størrelse og personlighed - men jeg hælder helt klart til et personligt præg; især fordi der findes en milliard småbutikker online - og det forekommer mig til stadighed som en overraskelse at man i disse butikker yderst sjældent kan finde meget mere end et firmanavn og et SE-nummer under "Om os" eller "Hvem er vi".... Så står jeg af - og er fløjet - netop fordi 9 ud af 10 butikker er småbutikker med en eller to (måske 3-4) folk bag - så hvorfor ikke vise hvem man er? Skal ikke se folks hund eller kat... men et billede af folkene bag... hvor de smiler og ser rare ud ;-) Det er jo ikke eBay vi her snakker om... eller på et mere dansk plan: Saxo og så videre... Jeg vil se hvem jeg køber hos når det er nichebutikkerne.... men omvendt, så lever jeg både i og af en branche hvor personlige anbefalinger og referencerammer er hele drivkraften ;-) --- så lidt miljøskadet er jeg jo ;-) MVH |
Lasse Burholt - Skype/ooVoo: lasseburholt - SMS 4236 8252 - Dream big dreams, small dreams have no magic
|
Pyha! det fryder mig da at høre, at det ikke er noget kønsspecifikt, der afgører, om man er til det personlige udtryk eller det mere "overfladiske". Jeg synes, ligesom Lasse, at det er rart at vide, hvem der står bag "disken". Omvendt behøver man ikke se billeder af hele familien. Når vi nu er så mange, der sælger børnetøj, skal der jo være noget, der adskiller os - selvfølgelig produktet og måske også stemningen i butikken. Mange hilsner Line |
|
Det vil så sige at det må gerne være personligt - sådan umiddelbart... Men hvor personligt? Er der en grænse - eller kan det blive for meget? Hvordan skriver man eksempelvis i nyhedsbrevet: a: Kære xxxx, sikke en skøn weekend med masser af sol. I søndags var vi ude hele dagen og Louise havde fået sin trehjulede cykel ud for første gang. Hun kunne bestemt ikke få pedalerne til at dreje rundt, men det lærer hun forhåbentlig med tiden.... b: Kære xxxx, så er der kommet en masse nye sommervarer i shoppen. Det gode vejr gør at vi snart skal til at tænke på badesæsonen og vi har fået et stort udvalg af bikinier, badedragter og badeshorts fra Archimede..... c: ......???..... Personligt bruger jeg »plan b« - men kan se at nogen bruger »plan a«. For mig er den alt for meget en pådutten af mit privatliv til andre mennesker som måske er ret ligeglade - eller kan blive nærmest irriterede. Umiddelbart vil jeg ikke ændre på min holdning. Men jeg er alligevel åben overfor om »kunderne« kan lide den slags. Tænk på oplaget på Se og Hør, ekstra bladet og seertallene på de programmer som går bag om almindelige menneskers liv.... gad vide om man også kan blive for privat - eller måske er der en kundegruppe til hver stil :·) |
|
Når jeg beslutter mig for at jeg skal have nyt tøj eller nyt fjernsyn eller lign, så går jeg på nettet og finder nogle butikker, det jeg vil se er prdukterne, jeg vil have nogle ordenlige billeder, jeg vil have nogle kravspecifikationer, jeg vil have at vide hvor og hvornår det kan leveres, udgifter med mere. Præcis de samme ting jeg vil have at vide når jeg går ned i Fona eller den lokale it foretning, så er jeg egentlig ligeglad med om direktørens datter har lært at cykle. Hvis jeg vil vide den slags ting så går jeg til min omgangskreds hvor jeg kan være personlige med dem, og høre om hvordan deres lille datter for første gang sagde far, eller hvad der nu ellers sker af personlige ting i min vennekreds. Det har jeg ikke brug for at vide om shopejeren, som jeg heller ikke har nogen intentioner om at blive venner med. Men som Peder også er inde på, så er flokken nok delt op i 2 grupper, dem der bare vil handle deres produkter, og så dem der kan lide alt det med baggrundsstof og sådan. Og selvom Line er glad for at det ikke er 100% kønspecifikt, så tror jeg nu stadig nok at man ville kunne se hvor der var flest kvinder og mænd. |
Opret bruger