Noget af det som kendetegner ungdommen efter min opfattelse, er det at tør drømme stort og vildt. Jeg synes, de skal ha' lov til at drømme, og spørge om hvordan deres drømme kan blive en realitet. At andre så ikke tror på drømmen, synes jeg ikke skal gå ud over den unge. Hvis der endelig skal kritiseres, så giv konstruktiv kritik på vejen til målet i stedet for målet/drømmen.
For 2 år siden sagde jeg også nogle 'vilde' drømme højt og idag er det en realitet.. Siden da har jeg sat endnu 'vildere' mål, da jeg har set at det 'uopnåelige' er muligt.
I forhold til livserfaring: Hvad definerer du som livserfaring? Hvordan skal de få livserfaring, hvis de skal vente med at prøve kræfter med ting, de har lyst til?