Det er jo en balancegang, og det kan til tider være svært at afgøre hvor meget man skal offentliggøre. For mit eget vedkommende, er jeg i en for mig i en fantaastisk proces, og som jeg håber på bliver en succes. Jeg har udleveret idéerne til meget tætte venner og troværdige samarbejdspartnere, men der er den også stoppet. Jeg sidder nu igen i Marokko, som jeg snart flytter til, og skal lægge sidste hånd på mine tanker og idéer samt lave de sidste undersøgelser inden jeg flytter og fortsætter herfra. Da jeg lige sad og drak te i dejlig solskin og +20 grader, tænkte jeg, skal jeg gå på nettet og lave en blog om hvad jeg gør... Svaret blev nej i uddybende grad,men bliver nok et ja i overordnet grad. Det er ikke fordi jeg har noget at skjule, det er mere fordi, at hvis jeg detaljeret udleverer processen, så er det ligetil for andre og kopiere idéen og det jeg foretager mig, og hvis jeg udvander mine egne muligheder udvander jeg måske også min fremtidige muligheder indenfor andre områder, da jeg skal bruge tid på at konkurrere med dem som jeg "lærte" op. Jeg har ikke behov for at blive bekræftet i om mine idéer er gode nok og om der kan tjenes penge på dem. Det kan der. Når jeg fortæller om tingene til nærtstående, så er det mere for at fortælle om mine drømme og fremtid. Når jeg fortæller forretningspartnere om det, så er det fordi de også er mulige fremtidige investorer med henblik på udvidelse af samarbejdet, det er igen ikke for at blive bekræftet, men så ved de hvad jeg som kunde går og laver. Men det betyder ikke at jeg ikke i fremtiden frit lægger informationer ud om fairtrade, økologien og om hverdagen for de involverede der er ansat i virksomheden i Marokko, for det kan da klart give et signal om hvad man indeholder og hvad man reelt gør. Men vejen derhen er lang og bumpet, og i et land som Marokko, der skal man aldrig stole på den første og den bedste, og heller ikke den næste. Der er store europæiske virksomheder tilstede hernede, men de er ikke som åbne bøger, og det er der kun 1 grund til, de vil bevare deres succes for dem selv. Så hvis jeg lagde alt ud, så ville det være en drejebog til succes i det segment jeg er på vej ud i, og det ønsker jeg ikke. Dermed ikke sagt at jeg ikke ønsker at hjælpe andre der vil i gang med processen med etablering i Marokko, men man skal regne med store kulturelle og forretningsmæssige forskelle. I Danmark er der flere der f.eks. har ekstremt stor succes med lædervarer herfra og især sko, men de fortæller det ikke, de holder på deres "tradesecrets" som CocaCola holder på sin recept. Så et eller andet sted drejer det sig vel også om hvilket segment det er. Hvis man vil starte en webshop med hårprodukter, så behøver man ikke være hemmelighedslræmmende omkring det, den idé er der ingen der gider stjæle eller gå i gang med hvis ikke man har kontakterne, så her kan man sige alt.
|
Hvor åben skal man være om sin forretning
Køb ren argan olie her