Hej Iben og Jeanette.
Velkommen til Amino.
Det er er relativt hårdt marked, som I har kastet jer ud i.
Det betyder, at det enten kræver meget knofedt eller mange penge at nå til tops i søgemaskinerne.
I relation til Google AdWords annoncerne, så skal I være opmærksomme på, at I (fordi I betaler pr. klik) skal have en webshop, der er så tilpas brugervenlig, at en høj andel af de AdWords besøgende ender med at købe.
I den forbindelse vil jeg anbefale jer at oprette et indlæg i http://www.amino.dk/forums/37.aspx og bede om feedback på jeres shop.
Jeg mener selv, at bl.a. jeres indkøbskurv er for usynlig og at jeres bestillingsflow er problematisk.
Jeres valg af farver/skrifttyper gør teksten på bestillingssiderne svært læselige og jeres "log ind" eller "ny kunde" step får sandsynligvis også folk til at falde fra.
I bør fikse disse ting før I kaster jer over AdWords annoncering.
Når er klar til AdWords annoncering, så få fat i en 650 kroners kupon og forsøg jer selv - eller køb hjælp udefra (hvis I vælger den rigtige eksterne hjælp, så vil det uden tvivl være mere profitabelt end at forsøge selv).
Hvis I er gør-det-selv typer, så har jeg et par tips på min AdWords blog, som kan være relevante for jer, fx. mit indlæg om gode AdWords Kampagneindstillinger eller mit indlæg om kostbare AdWords begynderfejl. Begge indlæg kan spare jer for mange frustrationer og penge.
Søgemaskineoptimering er om muligt et endnu mere hajfyldt farvand end Google AdWords.
Hvis I ikke forsøger selv, så overvej nøje, hvem I betror opgaven. Det er ikke nødvendigvis dem med de flotteste hjemmesider og de dygtigste telefonsælgere, der leverer flest topplaceringer for pengene.
Hvis I vælger en af eksperterne fra listen ude til højre i dette forum, så går I næppe helt galt i byen.
Mvh Troels.