Kan DU træffe en nødvendig men hård beslutning?

Hej alle Amino´er.

Jeg har en oplevelse som jeg gerne vil dele med Jer.

Først lige lidt baggrunds info. Jer der kender mig ved at jeg pt. arbejder i min kones rengøringsvirksomhed og at jeg har en baggrund i servicebranchen med distribution som hovedområde.

Hvad ikke er så kendt er at jeg i perioder også arbejder som konsulent for forskellige virksomheder. Typisk arbejder jeg med at afhjælpe ledelses problemer, og i det seneste års tid har jeg haft rigtig mange opgaver vedr. optimering, rationalisering og besparelser. Mine kunder kan være alt fra den ”lille” lokale håndværksmester til store/mellemstore landsdækkende virksomheder.

Det er med udgangspunkt i 2 kunder, med meget ens omstændigheder, min fortælling starter.

Februar 2011, jeg har opgaver for hhv. PerA og PerB, begge små erhvervsdrivende med 8-12 ansatte, i beslægtede fag, fra samme geografiske område. Begge har mærket krisen og ønsker at få hjælp til at komme sikkert gennem de nuværende svære økonomiske tider. Ordrebogen ikke er så tæt skrevet som tidligere, hvilket naturligvis kan mærkes direkte på overskuddet.

Både PerA og PerB har 2 medarbejdere ansat i administrationen, en på fuldtid og en på deltid. Her stopper sammenfaldende ikke, for begge har ansat et familie medlem i fuldtidsstillingen.

PerA og PerB har begge rigtig godt styr på de udearbejdende ansatte. En gennemgang af leverandørpriser giver anledning til enkelte tilpasninger hos begge. Begge har også lejede lokaler/grunde til materiale opbevaring som opsiges og flyttes hjem på virksomhedsadressen. Alt i alt giver det en del plusser til bundlinjen. Men der er mere at hente, for da jeg gennemgår arbejdsbyrden i administrationen, ser jeg at der faktisk ikke er nok at lave til begge ansatte. Dette er selvfølgelig på grund af nedgangen i ordrene.

I min endelige rapport rådgiver jeg derfor til at afskedige fuldtidsstillingen i både PerA´s og PerB´s virksomhed.

Her bliver det svært for PerA, for det er jo et (kært) familiemedlem der er tale om. Efter grundig overvejelse beslutter PerA dog alligevel at skrive fyreseddelen.

Anderledes gik det med PerB, som kategorisk afviser muligheden for at fyre det pågældende familie medlem. Som plan b foreslår jeg derfor at afskedige personen på deltid i stedet. Igen bliver forslaget afvist, med begrundelsen, citat; ”skal hun så sidde der helt alene hele dagen? Det får jeg hende aldrig til.”

Oktober 2011, status på PerA og PerB. Jeg kontakter typisk mine kunder 1-2 gange i løbet af det første år efter jeg har afsluttet opgaven. Både fordi jeg rent menneskeligt er interesseret i at høre hvordan det går, men også fordi jeg kan lære meget af at høre de erfaringer kunderne har gjort sig. Ultimo oktober kontakter jeg derfor både PerA og PerB.

PerA holder skindet på næsen som han siger, det er stadig svært, men han ser lyst på fremtiden. Vi aftaler i øvrigt at jeg skal kigge forbi i slut 2012 lige for en hurtig gennemgang.

PerB har ikke lyst til at tale med mig kan jeg mærke, og det bliver da også kun til udveksling af nogle få sætninger inden han skal skynde sig videre. Jeg erfarer efterfølgende at PerB ikke kan udbetale løn til sine ansatte og at han ej heller kan betale sine kreditorer.

Nu påstår jeg ikke at PerB er på vej mod konkurs pga. han ikke ville følge mit råd, så simplet er det ikke. Men jeg tror at det er symptomatisk at han har svært ved at træffe hårde beslutninger og derfor har han nu problemer. Ironien i det er jo at det familie medlem han ikke ville fyre, jo heller ikke får løn nu, og sikkert snart står helt uden arbejde.

Husk derfor, som selvstændig og/eller leder, bliver man nød til at træffe hårde beslutninger, der ofte får indvirkning på andres privatliv/hverdag. Ikke desto mindre er det vores pligt at træffe disse beslutninger, hvis ingen tager ansvar ender det sjældent med et særlig godt resultat.

Kmosen