Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Forretningspartner til programmering og ideudvikling søges

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 12. Nov 11
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 23:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Jeg er ikke klar over, om dette er det rette forum, men jeg søger en IT-udvikler som sammen med mig, vil være med til at udvikle en ide, som forhåbentligt på sigt ville kunne blive til en rentabel forretning.

Jeg er 29 år og uddannet advokat. Jeg har erfaring med rådgivning af virksomheder og iværksættere og med forretningsudvikling, markedsføring og kapitalrejsning, men absolut ingen viden om programmering. Rollefordelingen vil således være, at IT-udvikleren (dig) hovedsageligt skal have ansvaret for den tekniske udvikling/programmering af produktet, mens jeg vil tage mig af det forretningsmæssige. Hvis du er den rette og har mod og lyst, forestiller jeg mig, at vi på sigt opretter et anpartsselskab, som herefter vil skulle danne rammen om arbejdet og produktet Vil vil i udviklingsperioden ikke blive aflønnet, men i stedet have et delt ejerskab, således at arbejdet på sigt skaber  værdi for os selv.

Jeg lover ikke guld og grønne skove, og du skal ikke forvente, at dette er en hurtig genvej til mange penge, for det er det ikke. Det er derimod en god ide, som måske kan blive til noget, og måske (det er i hvert fald ambitionen) vil den kunne dække den tid, og de kræfter vi har lagt. Jeg ved det ikke, men her har du måske et input…

Jeg forventer selv, at skulle investere 5-10 timer om ugen i projektet. Jeg har et fuldtidsarbejde, som kommer i første række, men projektet skal passes, hvis det skal blive til noget. Jeg forventer, at du tilsvarende vis er villig til at lægge 5-10 timer om ugen.

 Tillid, ærlighed, og samarbejdsvilje er væsentlige dyder for et projekt som dette, og du skal besidde dem, hvis det skal kunne fungere. Herudover skal du være villig til at arbejde hårdt for at nå de mål, vi sætter sammen.

 Har jeg fanget din interesse, så send mig en mail på: jakobsenp@gmail.com og fortæl om dig selv.

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)