Der er noget helt uhensigtmæssigt i vores samfund, og jeg kunne godt tænke mig tilbagemeldinger på følgende idé: Kunne man helt afskaffe kontanthjælpen og lave en slags daglejer ordning indenfor de offentlige områder, hvor der mangler hænder/mennesker/viden mv. Lad os forestille os en slags mentorordning, så en Social-og sundhedsassistent/en lærer/en hjemmesygeplejerske/ mv kunne få kontakt/hjælp fra en kontanthjælpsmodtager, som en slags medhjælper. For at modtage kontanthjælpen, skulle personen møde op på et sted, hvor dem, der har brug for ekstra hænder, kunne udvælge iblandt de mulige personer, hverm man gerne vil have med på arbejde den pågældende dag. Størrelsen af kontanthjælpen er afhængig af hvor mange dage, man har "ydet samfundshjælp". Sideløbende skulle der være en slags uddannelsesordning, hvor kontanthjælpsmodtageren for at modtage penge, skal dokumentere deltagelse i og beståede moduler indenfor forskellige faglige retninger: udvikling af kommunikative evner, udvikling af sproglige færdigheder, udvikling af sociale færdigheder på alle niveauer. Udvikling af iværksætterfærdigheder, så egne idéer kunne omsættes til små selvstændige virksomheder. Personer, der allerede har været igennem disse forløb med succes, kan/skal være med til at uddanne de næste hold, fordi viden om behov er størst her. Det er jo helt galt, at en del af befolkningen har så travlt, at de er i rusiko for at blive syge af stress, mens en anden del ikke kan få lov til at yde sit bidrag til egen og samfundets fortsatte udvikling. Venlig hilsen Elisabeth Andersen, FocusFactory |
Ret mig hvis jeg tager fejl, men beskriver du ikke med lidt fine gloser den ordning der eksisterede med daglejere (og folk på fattiggården) i Danmark i 50'erne?
Stil Jer op på en række. De stærkeste mænd får job, de kløgtigste mænd for job. Resten må gå tomhændede hjem.
Du har så tilføjet et twist med et uddannelsesperspektiv?
Dumt er det ikke. Men det er ikke nytænkning :-)
Generelt må man jo håbe der snart kommer en struktur der tilskynder folk på kontanthjælp til at komme igang hurtigst muligt. For som det er i dag er der vitterligt nogen der blot kapitaliserer på ideen om et velfærdssamfund, istedet for at se det som dét det burde være. Et socialt sikkerhedsnet så ingen falder HELT igennem hvis vi falder. Men det betyder slet og ret ikke at det ikke burde gøre en smule ondt når man falder. Ellers lærer man aldrig at gå ordentligt.