Jeg har før stillet her nogle spørgsmål om told og skat og idag sætter jeg nogle spørgsmålstegn ved grammatikken. Kan nogen BANKE i mit hoved hvordan ordet vil og ville bruges. Jeg blander dem altid sammen! Hvad betyder før datid ? Altså nutid er NUET - datid var igår - og før nutid er det som kommer imorgen... Men før datid??? 1000 tak på forhånden:) |
Hej Adnan
Jeg vil gøre et forsøg - her i aften - i nutid.
I går ville jeg gøre et forsøg - i datid.
Udsagnsordet "at ville" hedder "vil" i nutid og "ville" i datid - og altså også i sin stamme.
Før nutid er ikke det, som kommer i morgen, men den tid, der beskriver, hvad der har været.
F.eks. Jeg har forsøgt - eller jeg har villet - om man vil.
Før datid er det samme men med udgangspunkt i datid - altså den situation, der havde været.
Kl. 5 i går havde jeg forsøgt.
Jeg håber, det bringer dig nærmere en forståelse.
venlig hilsen
Hans