En historie fra en udlandsdansker i et emerging market (Latinamerika)

Hej allesammen

Jeg kan ikke lige se hvordan jeg laver et blog indlæg, så i stedet skriver jeg bare et indlæg. Håber jeg kan inspirerer lidt, eller i det mindste give en god historie.

I dag sidder jeg i en ret god position hvor jeg hverken skal arbejde for penge eller trives med slud og sne ;) Det er vel snart 2 år siden at jeg skrev denne post http://www.amino.dk/forums/t/79006.aspx. Dengang var jeg lige ankommet til et land jeg havde ingen forventninger til.

Når man ser mexico city fra flyet kan man ikke blive andet end helt imponeret over den kæmpe storby der aldrig ender. Efter at havde boet mine 23 unge år i Nordsjælland var det noget af en omvæltning at bo i et land og i en storby som de fleste vesterlændinge frygter på grund af vold og som er en af, hvis ikke, den største by i verdenen.

Jeg begyndte helt fra bunden af. Det var en beslutning jeg havde taget da jeg var omkring de 10 at jeg ville bo i udlandet og have en virksomhed der, så mentalt var jeg sådan set klar på det. Dog rent praktisk var jeg overhovedet ikke klar på det, så det var en meget rå tur. Men til tider skal man vel igennem helvedet før man rammer himlen ;)

Det var nødvendigt at lære spansk som jeg aldrig havde talt. Det var nødvendig at køre hele visum processen igennem. Der skulle startes en mexicansk virksomhed. Jeg skulle lære mexicansk virksomhedslov. Hele mit netværk skulle opbygges da jeg ikke havde plejet det specielt godt i Danmark. Og ikke mindst skulle jeg lære en helt ny kultur og væremåde.

Det tog mig 1 års slid før jeg fik gennembrud og faktisk kunne få et plus på flowet. Et år hvor jeg var nede og mærke en tom pengetank og tænke hvad det egentlig var jeg lavede i Mexico. Men presser man nok på skal der nok komme hul på bylden. Ud af det blå kom der nogle gode kontakter og kontrakter så jeg kunne overleve og endda få et økonomisk overskud til at investere og leve som jeg nu ville.

De ting jeg lærte i det år, og som andre måske kan gøre godt af var:

• Hav en sikkerhedskapital, jeg sigtede selv på omkring 30.000 kr. Har du dette kan du overleve selv de virkelige hårde tider.
• Vær sammen med de lokale folk og få knyttet bånd. Der er ikke noget mere kedelig end at flytte til et andet land og så bare møde andre udlændinge eller værre endnu bare andre danskere :) Er man venner, kærester, og forretningspartnere med lokale får man en meget dybere forståelse for hvor ens folk i bund og grund er.
• Når det er sagt skal man også være varsom med folk, da verdenen er så mangfoldig og de fleste folkefærd har vidt forskellige værdier. Her i Mexico går det fra folk der vil gøre alt i verdenen for at hjælpe dig til folk der ville sælge din bedstemor for lidt profit. Dog skal man aldrig tænke dårligt om folk, bare holde et vågen øje og ellers være så åben man nu kan være. De fleste mennesker i verdenen er heldigvis helt fornuftige og anstændige mennesker med god livsånd.
• Lær sproget, den bedste måde er at få en lokal kæreste til jer singleløver :) Ellers er det bare at tage klasser, snakke på gaden så meget man kan, og undgå at snakke for meget engelsk. Helst snakke de lokale sprog hver eneste dag.
• Opbyg dit netværk NU. Det var lige en tand for hårdt for mig at starte fra stort set niveau 0 og bygge op. Ved ikke om det er noget jeg vil gøre en gang til. Netværket giver dig alt du har behov for, som kontakter, økonomi og muligheder. Hjælp dit netværk og de vil hjælpe dig når du har behov. Mennesker har generelt et socialt karma forhold med hinanden. Hav overskud og hjælp. Der vil altid falde god karma tilbage senere hen.
• Lad være med at være ignorant. Lær lokale love og regler samt kutyme. Det sparer dig tid og tårer.
• Kæmp alt hvad du kan. Er jeg trængt op i en krog kæmper jeg endnu bedre, og jeg kan se at det bærer frugt jo mere jeg sørger for at bruge hver dag til fulde.
• Mærk livet - og døden. Da jeg tog til Mexico kendte jeg det kun som et meget farligt land og var en ørken med folk der tog siestas. I dag synes jeg det er mere sikkert en København hvor jeg dagligt så slagsmål eller det der var værre :) Dog er jeg helt bevidst om at kidnapninger sker, at det kan ske for mig. At hvis jeg ikke arbejder, så kan jeg ligge i rendestenen (well, kan altid vende tilbage til DK, men det skal være ret galt før jeg tager hjemad igen). At jeg skal nyde i dag, og leve i dag, da i morgen kan bringe helt andre tider. Vi har brug for at mærke at vi er i live. Vi har brug for at le, at danse og nyde den fantastiske verden vi bor i. I Danmark var jeg alt for søllet ind i velfærdssamfundet hvor man ikke rigtig havde behov for at kæmpe og glæde sig over livet da staten alligevel sørger for det meste.

Der er mange flere ting jeg kunne skrive om, men det her burde være nok til at give et billede af hvordan det var for mig at bo og leve i Mexico. Det jeg vil sige til dem der har lyst til at springe ud af andedammen: Gør det. Gør det så snart muligheden opstår. Vær klar.

Jeg havde ingen idé om at jeg skulle til mexico før jeg stod med billetten i hånden. Jeg var bare mentalt helt klar. Økonomisk havde jeg en sikkerhedskapital så jeg kunne klarer skærende. Det var bare muligheden der opstod og jeg var klar til at tage den.

Nu sidder jeg mest med startups og ser et spirende mexicansk silicon valley. Det er sjovt at se og opleve hvordan disse græsrødder, der ingen kapital får, kæmper for at blive anerkendt som seriøse startup'ers. Det føles lidt som at jeg bor i Silicon Valley dengang Apple rodede i en garage. Mexico og hele latinamerika er helt klart et emerging market man skal have respekt for. Hvert år er der bygget et betragtligt antal nye skyskrappere, og levestandarden væsentlig forøget. Den rigeste mand i verden er mexicaner. Mexico er langsomt ved at ændre sig til informationssamfundet, og jeg sidder spændt på at se hvad fremtiden bringer for det mexicanske folk. De er ikke helt klar endnu, men kan mærke at det kommer.

Det bliver fedt at se hvordan Danmark, Mexico og resten af verdenen udvikler sig de næste mange år. Håber dette lille udpluk af mit mexicanske eventyr kan inspirere andre! Har I spørgsmål eller lignende vil jeg med glæde besvare dem og hjælpe jer der har lyst til at springe ud.

Hertil vil jeg slutte med et lille billede fra den mexicanske natur. Saludos!

Spændende historie Dan, håber jeg kan skrive ligenden om et par år.

Jo tak Kristian, forhåbentlig kommer det snart :)

Jeg blev spurgt om internationale mobilpriser her i Mexico. Desværre er det et meget monopolistisk land hviket er årsagen til at Carlos Slim er den rigeste mand i verden efterhånden. Han ejer en af kæmpe monopolerne her i landet, teleindustrien, og priserne er utrolig høje generelt. Man bør bruge skype for at ringe international.

Dan @ Abcel:

Lær sproget, den bedste måde er at få en lokal kæreste til jer singleløver :)

Hvor let er det det så for blege danskere i Mexico???

Jeg er fuldstændig enig Christian.

Med hensyn til at finde piger her i Mexico som bleg dansker så tror jeg det afhænger mest af ens mentalitet. Er dog ikke bleg som en fuldblodsdansker, men tror ikke det har nogen betydning igen. Er man åben finder man masser, er man lukket er det svært. Jeg har aldrig prøvet et sted hvor det var så lidt der skulle til for at møde en ny pige :) Andre igen har så problemer med at finde nogen.

At være europæer og hvid i huden er lidt toppen af poppen så man er nød til at sortere fra med alle dem der bare vil være in for the ride. Selv fandt jeg en skøn pige ca 1,5 måned efter at være landet her (dog tog jeg det rolig og ventede et halv år før det var rigtig kæresteri, skulle lige se at hun faktisk kunne holde ved). Fandt hende i et supermarked, modsat før hvor jeg for det meste fandt i nattelivet eller gennem venner/veninder. Men det var i hvert fald aldrig svært at finde en ny.

De mexicanske piger er dejlige, og mangfoldige. De har en god omsorgsfuld mentalitet og en feminitet/naturlighed som nordeuropæiske kvinder til tider mangler. Der er alle typer her, rigmandsdøtre, hårdtarbejdende, middelklassepigen, osv.

Bare man er beredt på at pigerne kan smutte igen så hurtige som de er fundet så går livet rimelig godt her. Og en lille personlig erfaring er at de katolsk religiøse piger klart er dem der har det bedste mindset hvis det skal være en kæreste. Dem man finder på natklubber, barer, osv er en meget broget samling. Så det er om at finde dem om dagen :)

Efter at have tilbragt et lille måneds tid i Mexico City og fået en smagsprøve af den latin amerikanske mentalitet, er jeg blevet en smule forelsket, ikke mindst af det kultur chock der rammer en ved første indånding.

Man mærkes med det samme, af et liv af kreativitet, musik og et håb om at alle har en mulighed, uanset om man er nødsaget til at sælge hjemmelavet tacos i metroen eller latino remixes af vestlige pop sange. 

ExportInnovation:

Dan @ Abcel:

Lær sproget, den bedste måde er at få en lokal kæreste til jer singleløver :)

Hvor let er det det så for blege danskere i Mexico???

Hvis du tør at ligge den vestlige fasade til side og overgive dig til den latin amerikanske kultur og samtidig ikke er bleg for at prøve kræfter med en omgang Salsa, så vil du hurtigt opleve hvor venlige og åbenhjertlige det mexikanske folk er, at du er en bleg dansker gør bare det hele lidt mere eksotisk.

Kasper Christensen:

Hvis du tør at ligge den vestlige fasade til side og overgive dig til den latin amerikanske kultur og samtidig ikke er bleg for at prøve kræfter med en omgang Salsa, så vil du hurtigt opleve hvor venlige og åbenhjertlige det mexikanske folk er, at du er en bleg dansker gør bare det hele lidt mere eksotisk.

Jamen sådan er det jo med al kulturforståelse.... og "Dumbo" her har da danset salsa, ikke lige i Mexico men i Brasilien, det var ikke kønt, men det var fandme sjovt og spændende

  De griner vist endnu i Rio  ...

/