Jeg mener ikke ordet "apps" er vildt begrænsende. Den kan selvfølgelig ikke gå ud og lave min kaffe. Min udtalelse er i øvrigt heller ikke om hvad Flash kan bruges til, men hvad der kan retfærdiggøre at bruge Flash. Det er immervæk mere logisk at servere tekst og andet direkte i HTML koden. Flash kan sagtens bruges til at lave hjemmesider i rent Flash. Jeg synes bare det er en dårlig idé at gøre det. Jeg lavede min første Flash-app for cirka 11 år siden, men jeg har brugt det, når jeg synes det kunne noget bedre end HTML. Det er lidt svært for mig at se mit kendskab er begrænset når jeg har lavet noget lignende det du har lavet. Det er ikke noget man lærer på en dag, hvilket i øvrigt også er en grund til Flash kommer til at overleve noget endnu. Der er masser af mennesker, der har svedt i årevis for at blive dygtige til det.
SlideShare viser jo mulighederne i HTML5 og det kan komme til at gøre ondt på Flash's fremtid, da det jo netop kan være et svar på oplægget om hvilken vej vinden blæser. Mon ikke der er andre, der følger trop. |
Hej Gita
Det ser ud til at jeg fejlagtigt troede, at du som flere andre i tråden, mente at Flash er noget man mest bruger til banner reklamer osv, men husker nu dit første indlæg, hvor du fortæller om spejl-app'en (den gad jeg da godt se i øvrigt :))
Men Flash rækker godt ud over animeret vectorgrafik - stærke dynamiske databaseløsninger, video, 3D - det er som nævnt tidligere kun brugeren der sætter begrænsningen, og teknologien udvikles hele tiden.
Det har hele tiden handlet om RIA for mig, og ikke om hvorvidt man skal bruge Flash eller ej til websites...
Vi kan kun gisne om fremtiden, men humlen i dit indlæg ser ud til at være, at HTML5 vil overtage Flash på områderne "almindeligt udseende websites" og bannerreklamer, og det har du sikkert ret i - det er jo sådan set allerede sket for websites vedkommende.
Tilbage er alt det avancerede, hvor jeg tror at Flash stadig vil være kongen. Man vil måske på sigt kunne udvikle lignende applikationer i HTML5, men på det niveau er vi slet ikke endnu, og det er de fleste udviklere og platforme heller ikke. Jeg tror også man vil se, at selv når det drejer sig om en åben standard, så vil mange beherske det grundlæggende, men kun få det avancerede, for det kræver også en del sved at nå til tops med HTML5, siger de kloge.
Har du selv prøvet at lave nogle af dine Flash apps i HTML? Jeg kunne godt tænke mig, at se eksempler på den samme app lavet i henholdsvis Flash og HTML, hvis nogen ligger inde med den slags.
P.s.
så denne forleden... http://www.drawastickman.com/, og spekulerede på om det mon er et repræsentativt eksempel på hvad man kan bedrive med HTML5 på nuværende tidspunkt?