Hej! Jeg føler ikke rigtigt at jeg har frie nok tøjler når jeg køber et webhotel hos en shared host. Jeg har prøvet flere forskellige (one, gigahost, unoeuro) og jeg synes hele tiden jeg støder på restriktioner. Jeg kan eksempelvis ikke få lov til at tilgå min database hos one ud over gennem deres phpmyadmin der trænger til en opgradering :( Jeg overvejer derfor at gå over til en VPS løsning. Jeg har aldrig før leget med servere og ved ikke hvordan sådan noget fungerer. Det jeg er ude efter er egentlig bare at jeg har den samme konfiguration som når jeg kører tests lokalt. Jeg er ude efter en apache løsning med php og mysql. Det er vel ikke for meget at forlange. Jeg kunne godt tænke mig at vide hvor svært det er at benytte en VPS løsning fremfor et standard webhotel. Det ville også være rart at vide om der er nogen specifikationer jeg skal kigge specielt efter? Jeg har eksempelvis set at nogen bruger Plesk og andre bruger cPanel eller noget helt tredie, hvad er at foretrække? Så har jeg også et andet spørgsmål der handler om noget lidt andet. Det ser derudover ud til at være noget billigere hos de amerikanske hosts (og jeg har haft noget svært ved at finde europæiske med 24/7 chatsupport). Jeg ved at loadtiden øges for brugeren, men er det noget at bekymre sig om? Jeg er fløjtende ligeglad med SEO, det er kun brugeroplevelsen jeg er bange for. Til sidst men ikke mindst, er der nogen der har forslag til hvor jeg skal oprette mig? Har kigget lidt på hostgator og godaddy, men det er blot fordi jeg har hørt om dem før. Eller skal man over i noget cloudløsning? Håber I kan hjælpe mig lidt her :-) |
Overvejer at gå fra shared hosting til VPS
Forskellen i shared og VPS ligger i, at du primært ved en VPS selv skal vedligeholde systemet. Du kan selvfølgelig også leje managed hosting, men det er en del dyrere. Hvis du vælger en VPS og selv vil sætte op, så kan du godt forvente, at visse ting ikke vil være som ved shared hosting. Blandt andet fordi de som regel er specialister i det de laver. :-) I forhold til USA, kunne du jo finde en nede i Tyskland. Der er også nogle stykker der har 24/7 support. Tror jeg. ;-) Spring ud i det og lej en VPS i en eller to måneder for at lære tingene. Om ikke andet, får du da udvidet din horisont. :-) |
Sværhedsgraden er noget højere, fordi du selv her skal opdatere alt software med videre, og det kræver en del baggrundsviden. Hvis man ikke får opdateret sin VPS ordentligt så risikerer man den bliver hacket. Så måske er en cloud server den bedste mulighed for dig |
Jeg kan klart anbefale Blanyes Cloud VPS |
Kom til tops i Google med effektiv søgemaskineoptimering fra KJMedia.dk
Hvis du vil gøre det let for dig selv, så bestil en serviced VPS altså en VPS som hostingfirmaet servicerer og opdaterer for dig. Mvh Anders |
Nordic Key Account Manager hos Partner-Ads.com
Medstifter af Marketers.dk, det danske Affiliate Marketing Forum. Og ejer af Saugstrup.org, redaktionel linkbuilding.
Det er en rigtig god øvelse af kontrollere en VPS, da du selv skal til at rode med alle de spændende indstillinger. Det er ganske rigtigt væsentligt svære end et normalt webhotel, og der er også mere tid involveret i opsætningen. Når det er sagt: Der er RIGTIG meget hjælpe at hente på Google. Mit råd: Gå i gang.. Friheden er fantastisk. |
Jeg bygger verdens første "Invoice Management Platform" hos Likvido.
Hej Mathias. Populært sagt, skal du vælge ved komforten ved at have diverse skræddersyede rutiner til at sætte tingene op på deres måde, eller selv at sidde med den fulde kontrol...også når der er noget der ikke fungere. Det er en afvejelse, som du skal gøre op med dig selv - også fordi du skal finde ud af hvor din tid er bedst givet ud, når du er på arbejde. Når det er sagt, så har jeg personligt meget svært ved at sidde uden kontrol over mit eget miljø. Jeg vil selv have kontrollen over changes, opsætning, brug af standardapplikaioner etc. Det er nok et behov der er vokset ud, efter mere end 15 år i IT og konsulent branchen...jeg har set for meget venstrehåndsdrift. Anyway, hvis jeg var dig ville jeg kaste mig ud i det - det behøver ikke være så svært. På Hetzner.de koster en virtuel linux-server 8 euro om måneden, ingen opstartsgebyr eller minimumsperiode, du har fuld root-access til den og kan installere hvad du nu synes - så giv det et skud, men hold fokus på hvornår du nørder den for egen skyld og hvornår du udvikler din forretning. 8 timers fejlsøgning på en ftp-forbindelse der ikke fungere, er 8 timer uden forretningsudvikling. MvH /Mikkel |
Jeg skiftede til VPS for et halvt år siden. i starten kom jeg tit til at "ødelægge" en ting. Sådan at jeg blev nød til at starte forfra igen og igen :) Det hander også om at man selv skal installere ting som Apache, PHP, Mysql. PHPMyAdmin osv på sin vps. Det er egentlig sådan "ok" nemt nok. Hvis du virkelig ikke ved noget om servere osv. vil jeg anbefale dig at tage et kig forbi her Jeg vidste intet om vps'er før jeg købte en. Det er ret tricky i starten, men efterhånden lærer man at håndtere den, vedligeholde den, etc :) |
Tusind tak til jer alle for jeres indlæg. Jeg har nu købt en konto hos servage.com, så må jeg jo se hvad der sker ;-) |