Jeg har lige åbnet en virksomhed hvor det primære vil være salg af biltilbehør. I virksomheden regner vi ikke med at tjene 50.000 kr om året derfor har vi valgt ikke at blive momsregisteret. Skal jeg derfor ikke opkræve moms når jeg sælger en varer eller hvordan foregår det?
Det kommer ikke an på, hvor meget i tjener, men hvor meget i sælger - med andre ord: det er omsætningen der ikke må overstige kr. 50.000 hvis I vil undgå momsregistrering.
Når du ikke er momsregistreret, så må du heller ikke opkræve moms.
Vær dog opmærksom på den problematik der kan opstå, hvis jeres kunder er privatkunder, og er vant til jeres priser - hvis I så omsætter for mere end kr. 50.000 skal I momsregistreres, og så stiger jeres priser 25%. Det kan måske koste nogle kunder, hvis de ikke har forståelse for, at de tidligere har sparet momsen.