Hej Asbjørn
Du griber desværre tingene forkert an.
Din måde var meget almindelig for blot et par år siden, men er ikke den optimale i dag.
Forstået på den måde at CMS-systemer i dag, er meget mere end blot at rette tekster og billeder.
De store anerkendte systemer som f.eks. Joomla, Drupal, Wordpress osv. kan faktisk meget mere end det, og kan på en måde sammenlignes med en hel reklame/marketing afdeling parret med et webhotel.
Mulighederne med de moderne CMS-systemer er nærmest ubegrænsede og der findes udvidelser til ethvert formål, som let installeres ved nogle få museklik.
Derfor bør du anskue dine behov på en lidt anden måde:
Kig på de forskellige systemer, prøv deres demoer, og find det system som tiltaler dig mest.
Hvad der passer dig bedst er en smagssag, og der findes inkarnerede tilhængere af alle systemer.
For mit eget vedkommende havde jeg valgt Drupal, og testede løs med dette i et stykke tid, men jeg blev aldrig fortrolig med den måde som systemet var bygget op på. Derfor hoppede jeg videre til Joomla som jeg i den grad er blev forelsket i.
Når du så har valgt systemet, kan du designe templates (hjemmesidedesignet) til det.
Der findes et meget intuitivt program som er meget nemt at arbejde med: Artisteer.
Det er den måde som er mest produktivt i dag at udbyde design og cms på.
De store systemer har så også den fordel, at der er 1000vis af udviklere som hele tiden sørger for at holde systemerne up-to date og lukke sikkerhedshuller efterhånden som de opdages.
En anden bonus er alle de add-ons og udvidelsesprogrammer der findes til disse, mange af dem endda gratis.