Jeg har i markedsføringsøjemed entreret med et online firma som tilbyder sine medlemmer forskellige services, rabatter m.m. Firmaet henvender sig til medlemmerne på flere måder, bl.a. via såkaldte one-to-one mails med aktuelle tilbud m.m.
Firmaet oplyser, at man ikke har nogen erfaring med lige min produkttype (kunst), men finder opgaven spændende. Det aftales, at firmaet skal producere en salgsmail som skal udsendes ud fra en nærmere bestemt segmentering. Der aftales også en pris på flere tusinde kroner.
Forløbet omkring udarbejdelsen er pgl. salgsmail er meget arbejdskrævende for mit vedkommende - langt mere tidskrævende end jeg havde kunnet forvente i betragtning af, at det er et professionelt firma, jeg har henvendt mig til og altså skal betale en høj pris for.
Det viser sig nu, at pgl. salgsmail iflg. oplysninger fra firmaet kun har været besøgt af ca. 3 % af modtagerne! For mig er der ingen tvivl om, at den er helt gal. Resultatet ligger langt under hvad jeg mener jeg med rette kunne forvente. Som jeg vurderer det, skulle firmaet ikke have påtaget sig opgaven med henvisning til manglende forudsætninger for at udføre den. Det viser sig også, at den aftalte segmentering ikke 100 % er blevet fulgt som aftalt, og endelig jeg får af tekniske årsager fra firmaets side ikke mulighed for at se det færdige udkast inden det går ud, hvilket jeg gør indsigelser mod.
Kort sagt jeg føler mig bondefanget og mener ikke på nogen måde har fået den vare som jeg nu vilblive afkrævet betaling for.
Kan jeg gøre nogen mangelsindsigelse gældende over for firmaet? Mit udgangspunkt er, at jeg ikke vil betale firmaet af ovennævnte grunde - og under alle omstændigheder ikke mere end en %-del svarende til det faktiske besøgstal på salgsmailen - altså ca. 3 %. Er der andet jeg kan/skal gøre?
På forhånd tak for konstruktive bidrag!
|
Hej Art-Y