Jeg studererer IT og forretningsforståelse på Aarhus Universitet og er netop startet på de sidste år af min bachelor. I den forbindelse begynder jeg nu og skrive bacheloropgave. Jeg fik præsenteret rammerne for bacheloropgaven i mandags.
Opgaven skal skrives indenfor emnet ”Tangible User Interface” eller forkortet til TUI.
Hvad er Tangible User Interface?
Tangible User Interface kort fortalt, er fysiske objekter placeret i den fysiske verden som repræsenterer en digital information eller kan bruges til at interaktivt styre ting på en grafisk enhed. (f.eks. skærm). Det er meget nemmere, at se denne video. Så forstår man det lidt bedre J
Videoen viser hvordan et fysisk objekt (her en klods) bruges til at manipulere med et grafisk objekt på skærmen. Her en 3D model som man flyttes lidt rundt på og zoome.
Endnu et eksempel er et meget populært Tangible bord.
Reactable gør dig I stand til at mikse musik direkte på bordet ved hjælp af objekter.
På nuværende tidspunkt arbejder jeg ud fra følgende researchspørgsmål:
Hvordan kan Tangible User Interface bruges i et salgsperspektiv?
Min primære motivationsfaktor for, at finde et projekt indenfor mit researchspørgsmål er, at emnet ikke er særlig afdækket.
Endnu arbejder jeg på konkrete projektideer men jeg forestiller mig, at projektet skal være med til at underbygge købsoplevelser for kunderne eller skabe mersalg i forretninger. Det kunne være interessant at se dette i forhold til detail salg, men det kunne også tænkes, at man kunne gøre online shopping mere levende end et par museklik.
Hvor kommer I så ind i billedet?
Jeg forsøger mig med en offentlig brainstorm fra alle os iværksættere, webshop ejere, butiksejere. Hvorvidt I har tekniske viden, er bekendt med begreber som Tangible User Interface eller hypermediacy eller andre fancy termer vil jeg rigtig gerne høre jeres inputs.
Hvis I kunne tage et fysiske objekt og ”koble” det til en interaktive måde i en jeres forretning. Hvordan kunne det være med til at underbygge jeres produkter og salg? Alt hvad der falder jer ind. Kun fantasien sætter grænser! J
Hvis I har lyst til at dukke lidt ned i emnerne så har jeg lidt litteratur J
Referenceliste
Embedding Interactions in a Retail Store Enviroment: The Design and Lessons Learned
- Sukaviriya, N., Podlaseck, M., Kjeldsen, R., Levas, A., Pingali, G., Pinhanez, C.
The Tangible Marketplace: Retail Interfaces For Augmenting the Trade in Goods and Ideas
- Bonanni, L.
Deconstructing Ambient Intelligence into Ambient Narratives: The Intelligent Shop Window
- Doorn, M., Loenen, E., Vries., Arjen. 2008
23-årige iværksætter. Cand. IT studerende og arbejder som IT-Konsulent i en virksomhed i Aarhus og hos LEGO.