Hej Rasmus
Wow, tusind tak for det meget grundige og uddybende svar. Det er helt genialt. 
Vil forsøge at kommentere dine svar til mig.
1) Du brænder tydeligvis ikke så meget for Emma Watson som Sarah brænder for kager. Det behøver ikke at betyde noget, men som du selv skriver så har du ikke gjort meget ved det de sidste par år. Hvis du er seriøs omkring sitet, bliver du nødt til at være konsekvent og påholdende. Det er svært lige at bruge et par timer her og der. Forvent et langt sejt træk, og det er bare lettere hvis man brænder for det.
Du har helt ret. Emma Watson er ikke en person jeg er den store fan af, og grunden til at jeg spørger efter hjælp netop nu, er da også fordi jeg har planlagt at gøre noget radikalt ved bloggen nu.
-----------------------------
2) Du har ikke unikt indhold. Dette er en stor ting. Du har reelt "kun" nyheder. Og de samme nyheder vil folk kunne få andre steder fra uden at skulle betale. Med kage sitet
Det er rigtig nok en udfordring, og synes det bliver svært at ændre vinklen på, da mulighederne for unikt indhold er meget begrænsede. Det de samme historier og billeder som kører verden rundt.
-----------------------------
3) Svag branding. Du adskiller dig ikke meget fra andre sites og det minder mest af alt om et standard tema. Dette behøver ikke være en dårlig ting, bare at folk vil have sværere ved at huske dig blandt alle de andre sites. Alle billederne på nyhederne er også det samme billede af Emma.
Enig, og derfor har jeg også med "dit skub", besluttet for at få et nyt design op, som også er unikt. Det kommer op inden længe.
-----------------------------
4) Datoerne er lidt underlige på dit site. På forsiden er der både nyheder fra 2008 - 2011?! Hvordan ved folk hvad de skal klikke på hvis de skal se de nyeste nyheder?
Den fikser jeg i det nye design så der kommer fokus på "seneste nyheder", og så fjerner jeg datoerne helt. Tror det vil være det bedste.
-----------------------------
1) Ligesom i kagetråden vil mit første råd være at lave en eller anden slags nyhedsbrev. Det er vigtigt at du opsamler leads, også selvom du ikke ved hvad du skal bruge dem til endnu. Det kunne fx. være med lovning om at de "hotteste nyheder om Emma" kommer først ud på dette medie (før de kommer på bloggen). Mange die hard fans ønsker altid at vide alt om deres idol, så det kunne være en motivator. Du kunne også lokke med en slags "Blå Bog" på hende, altså familie, venner, skole osv. Hvis du får layoutet den lidt lækkert kunne dette i sig selv godt være noget man som fan ville finde fedt (husk på at de er vant til at betale for denne slags).
Har allerede fået sat nyhedsbrev op, men skal vist lige have ændret teksten så den bliver mere tiltalende, som du skriver.
Det med den blå bog lyder som en rigtig god idé. Den vil jeg helt sikkert få ført ud i livet. Takker!
---------------------
2) De fleste af denne slags sites bruger typisk adwords eller andre typer reklamer. Som sagt har du ikke særligt unikt indhold og det er derfor svært at få folk til at betale for denne slags informationer. Alternativt kan opsætte affiliate links til fx. Amazon så du bliver betalt hvis folk køber filmene gennem dit link. Folk er stadig meget interesseret i filmene og bøgerne så dette ville være oplagt. Amazon betaler dog ikke fantastisk godt, men det kunne være at du kunne få 500-2000 ind om måneden på dette (du tjener typisk 4-8% af salget, hvilket ikke er voldsomt hvilket betyder at du vel skal sælge DVD'er og bøger for en 25.000DKK hver måned for at få de ca. 2000. Det betyder igen at der vel skal sælges små 8-10 produkter om dagen. Amazon giver dog dig procenter af alle produkter købt så du kan være heldig at der også er nogen der lige skal have en ny blueray afspiller med).
Er før blevet anbefalet Amazon, så det vil jeg prøve nu. Kendte ikke dette Amazon plugin, så det vil jeg lige få installeret.
-------------------------
Du kunne installere et forum på sitet og prøve at opbygge et helt lille community omkring emnet. Det er dog altid rigtigt hårdt at bootstrappe et forum/community jeg har selv prøvet en enkelt gang og må med skam i stemmen sige at jeg droppede det. Jeg havde lavet for mange fodfejl til at jeg troede på at jeg kunne få forummet igang. Men jeg betalte da min VA'er for at lave en masse debat derinde dagligt (med forskellige brugere oprettet til formålet selvfølgelig), og jeg ved at Martin Thorbog selv sad og debatterede med sig selv her på Amino i starten (med forskellige brugere).
Omkring forum, så tror jeg at den alligevel bliver for krævende for mig. Til gengæld har jeg tæt kontakt til ejeren af et meget velbesøgt Emma Watson forum, hvor jeg formentligt kan få lagt bannere op, forholdsvist billigt + at jeg også kan komme med i deres nyhedsbrev som sendes til ca. 10.000 forum medlemmer. så her er der e.v.t en mulighed for noget. Ved blot ikke endnu, hvordan jeg lige skal udnytte det.
---------------------------
Så få nogle billeder af damen på sitet, varier thumbnail på hver post, få et nyhedsbrev optin og gør designet lidt mere "tøset". Jeg har ingen belæg for at sige dette, men er de fleste besøgende ikke teenage tøser?
Aj aj sir!
Og jo, der er mange teenagetøser som besøger sitet, men der er sørme også rigtig mange som kommer ind fra Google på søgeord som "Emma Watson hot", sexy Emma Watson" og værre endnu... Dem tror jeg ikke lige passer på teenage tøse profilen. 
Endnu engang, tusind tak for din respons på mit indlæg. Det var guld værd! Har noget at gå i gang med nu...
- Jean-Michel