Jeg skal snart til at opstarte et nyt projekt, hvor jeg har behov for en samarbejdspartner - der kommer mere om det en anden gang. Jeg er i tvivl om hvordan jeg skal gribe det an.
Jeg forventer at give 50/50%, da potentialet er stort nok til at det giver mening. Hvad nu hvis personen jeg vælger, mod forventning ikke lever op til det aftalte, f.eks. ved ikke at lægge timer i det, eller ikke have den professionalisme der kræves for at opnå resultater.
Så sidder jeg tilbage med en partner med 50% ejerskab, som ikke bidrager til drift og udvikling.
Man kan selvfølgelig få skrevet en kompliceret kontrakt eller starte en spændende virksomhedsform. Jeg syntes bare det dræber lidt af startup ånden og virker mistroisk overfor partneren - eller kræver for meget opstartskapital. Det er måske mig der er naiv?
Så sidder jeg tilbage med en partner med 50% ejerskab, som ikke bidrager til drift og udvikling.
Man kan selvfølgelig få skrevet en kompliceret kontrakt eller starte en spændende virksomhedsform. Jeg syntes bare det dræber lidt af startup ånden og virker mistroisk overfor partneren - eller kræver for meget opstartskapital. Det er måske mig der er naiv?
Det gælder om at aftale, imens man er gode venner.. Hvis i starte fx et I/S så få lavet en intressantskab kontrakt, med alt fra passivitet til dødsfald - salg af interessanter osv.
Det er bedre at gøre det imens man er gode venner, fremfor bagefter - når kaos er brudt ud..
Der er ikke mange der er køre i mange år uden at skulle afgøre et eller andet...
Tror ikke at man rent juridisk er tvunget til det.. Men.. At drive en virksomhed, er indimellem en lang række alvorlige ting, man er nødt til at tage stilling til, ens samarbejde skulle gerne kunne klare dette.. Men når/hvis det går galt, så skal man bare have en kontrakt man kan gå tilbage til.
Det er lidt russisk roulette ikke at havde en solid kontrakt, når man indgår et I/S.
Da man hæfter solidarisk for gælden, betyder det i princippet at hvis den anden part går ud at køber en Porsche på firmaets regning, så hæfter i begge for gælden. Og det er ikke noget med at I dele 50/50, næ kreditor kan bare indkræve pengene hos ham, der nu har dem.
Faktisk, er jeg ikke helt sikker på at en kontrakt, ville være nok til at beskytte imod dette. I/S er lidt en gambling konstruktion der forudsætter utroligt meget tillid imellem parterne. Hvis der overhovedet er mulighed for det, ville et ApS være langt at foretrække.
Det er lidt russisk roulette ikke at havde en solid kontrakt, når man indgår et I/S.
Da man hæfter solidarisk for gælden, betyder det i princippet at hvis den anden part går ud at køber en Porsche på firmaets regning, så hæfter i begge for gælden. Og det er ikke noget med at I dele 50/50, næ kreditor kan bare indkræve pengene hos ham, der nu har dem.
Faktisk, er jeg ikke helt sikker på at en kontrakt, ville være nok til at beskytte imod dette. I/S er lidt en gambling konstruktion der forudsætter utroligt meget tillid imellem parterne. Hvis der overhovedet er mulighed for det, ville et ApS være langt at foretrække.
Sandt... Typisk strikker man den type kontrakter sammen, således at interessanterne imellem har et maksimalt enheds-rådighedsbeløb, så man fx skriver under på at man ikke må købe noget over 50.000 kr eller lign.
Men det er, som jeg plejer at kalde det, et business-ægteskab.. Det er virkeligt baseret på tillid..
Det jeg tænkte på samme konstruktion, men det er så vidt jeg har forstået et princip om at det primært, er den anden part, som bliver beskyttet. Han har jo indgået et samarbejde med et I/S og kan derfor med rimelighed forvente at begge parter hæfter solidarisk.
Det betyder i tilfældet med Porschen, at i sådanset i første omgang ville hænge på regningen begge to. Så ville du selvfølgeligt bagefter kun kræve, at det blev betalt af din partner. Men hvis ikke han havde nogle penge, så ville du havde håret i postkassen, og i værste fald hænge på gælden resten af dine dage (Det var jo ikke en Porsche til svenske priser :-)).
Som jeg har forstået det, er I/S'er sprængfarligt stof!
Det jeg tænkte på samme konstruktion, men det er så vidt jeg har forstået et princip om at det primært, er den anden part, som bliver beskyttet. Han har jo indgået et samarbejde med et I/S og kan derfor med rimelighed forvente at begge parter hæfter solidarisk.
Det betyder i tilfældet med Porschen, at i sådanset i første omgang ville hænge på regningen begge to. Så ville du selvfølgeligt bagefter kun kræve, at det blev betalt af din partner. Men hvis ikke han havde nogle penge, så ville du havde håret i postkassen, og i værste fald hænge på gælden resten af dine dage (Det var jo ikke en Porsche til svenske priser :-)).
Som jeg har forstået det, er I/S'er sprængfarligt stof!
Sandt... Men det er også slemt hvis det er et ApS, for hvis man antager en af anparterne/intressanterne tegner mere gæld end virksomheden vil kunne betale vil det også betyde at ApS'et vil gå konkurs.
Så i det hele taget, skal man sørge for en rigtig god kontrakt og et rigtigt godt samarbejde. Ellers kan man jo normalt indfrie de fleste leasing-aftaler/banklån, mod en dummebøde :)
Og med Porschen, vil jeg sgu nok bare tage nøglerne, få afgifterne tilbage, og tage den med til Malmö ;) haha...
Bliv gratis medlem
Opret bruger