Iværksætter eller ej?

Hej allesammen.

Jeg vil lige forklare lidt om min situation; Jeg er en ung energisk mand, på 22 lige nu læser jeg en kort videregående uddannelse til markedsføringsøkonom, hvor jeg går på en speciallinie med fokus på events/oplevelsesøkonomi, som ekstra har jeg gået på et iværksætterforløb i fritiden, hvor man lærer at idéudvikle, at lave forretningsplan og nogle praktiske ting.

Well, jeg skriver egentlig fordi jeg er lidt frustreret.

Jeg VIL være iværksætter, jeg ved det er det jeg skal. Jeg sidder adskillige timer om ugen her på amino og læser jeres indlæg og suger det meste af det til mig. Mit problem består I, at jeg ikke ved hvordan i alverden jeg skal komme videre. Jeg har gå på modet og lysten til at lære og arbejde.

Skal jeg bare vente på, at jeg får en forretningsidé jeg virkelig tror på? Hvis jeg skal gøre dette, er jeg bare bange for at jeg lige pludselig ender med villa, vovse og volvo, og aldrig kommer videre med mine drømme. Men det siger måske om mig, at jeg ikke har det der skal til?

Hej

Det er aldrig for sent at blive selvstændig. Der er intet i vejen for at du får et job i en branche som du kan lide og suger til dig af viden som kan hjælpe dig senere som selvstændig. Du hører ikke om mange herinde der går konkurs, men de er derude, og jo bedre du er forberedt jo flere chancer vil du have for at overleve. Du kan evt. aftale med din kærste/kone at du lægger 10-15% til side til virksomhedsstart istedet for at spare dem op til pension.Så vil du oparbejde en pulje som du på et tidspunkt kan starte op for.

 

Jeg vil være iværksætter, men for mig kunne det godt være at have 2-3 små virksomheder og håbe på/arbejde for success på en af disse virksomheder. Lige nu er jeg, som nævnt, studerende, så nej økonomien er ikke så gunstig.

Det jeg mangler for at komme videre, er såmen bare en lille idé, så ville jeg ikke have noget imod at starte en web-virksomhed op og bruge mange timer på den om ugen. Her dukker så et andet problem op, jeg ved en del om markedsføring og jeg kan få lavet en pæn hjemmeside, men jeg har som sådan ikke nogen spidskompetence. Altså, jeg kan hverken lave grafik eller hjemmesider selv - så måske man bare skulle overveje at sælge et eller andet, uden den store chance for at miste kapital.

Skal man som mig, f.eks. prøve at lave en web-shop bare for at gøre det, for at få erfaring, eller er det for tamt et grundlag?

Hej
der er ingen grund til at være frustreret, men det er forståeligt. Jeg ville også være selvstændig da jeg var 22, men det lykkedes først da jeg blev 36 og det har jeg det fint med for jeg har fundet det, som jeg kan have hjertet med i. Der har været perioder hvor jeg havde droppet tanken fuldstændigt, da jeg havde et godt job. Men pludseligt kan muligheden opstå ved en tilfældighed.

Hvis du ikke ved hvad du skal endnu, så brug din pragtfulde energi til at samle noget erfaring fra andre selvstændige/virksomheder og fortsæt evt. med at suge viden til dig på amino. Opbyg et fornuftigt netværk og tænk grundigt over hvad du har lyst til at iværksætte. Held og lykke!

og øhh, kom ikke for sent i seng

 

Det er godt at høre - jeg er jo en ung mand, så har mange år endnu, til at komme på idéen.. Min frygt er bare, at toget er kørt, når jeg får familie, hvis jeg ikke har fået iværksat et projekt inden familieracet går igang.

Dog kunne jeg håbe på, at få et godt job, når jeg har afsluttet uddannelsen, som så kunne give mig det netværk og de penge der skal til. Jeg er bare i tvivl om hvor mange jobs der egentlig er til at få med en markedsføringsøkonomuddannelse, der findes jo mange af den slags "mindre" uddannelser.

Jeg har ikke de gode råd at hive op af lommen, og sender dig derfor i stedet et smil  og en lille historie til reflektion.

Du minder mig nemlig meget om min mand - Vi har kendt hinanden i mange år og han har også altid brændt efter at være selvstændig. Det har betydet at han har prøvet en masse ting af, men det var bare aldrig så''n helt godt ... han brændte ligesom ikke nok for ideerne og lidt for meget for pengene og tanken om at være uafhængig. - Han er nu aldrig gået konkurs af den grund og vi har aldrig manglet noget, men det var faktisk først da han (lidt tilfældigt) gik hen og fik et job i det offentlige, at ideén dukkede op, fordi han kunne se hvad der manglede indenfor hans område. Han udviklede så produktet som kunne udfylde hullet ... det er hans produkt og han brænder som en ægte ildsjæl for sin virksomhed - og det er nu, at han oplever den vækst han sukkede efter i de andre projekter! Så nogengange er det ikke en kilde til stagnation at blive fastansat

Held og lykke med at finde din ide.

 

Anne Merrild