Lige præcis EDC og Robinhus har et lidt "specielt" indbyrdes forhold, som mange boligkøbere måske ikke er vidende om. Du kan læse om det her. |
Nu bliver jeg lige nødt til at rette Michael lidt :-)
Jeg har selv en andelsbolig og er med i bestyrelsen i vores andelsforening, så jeg er ikke helt lost på dette område.
Det du køber er rent faktisk et andelsbevis - et bevis på at du er med i den pågældende forening. Til dette bevis tilhører der en lejlighed.
Det Michael skriver og gæld er rent teoretisk korrekt. Men praktisk talt kan det ikke lade sig gøre at skylde mere end det antal andelsenheder du ejer i foreningen. En andelslejlighed kan ikke stå tom - den vil altid være ejet af nogen (medmindre det er en nyere forening som ikke har fået solgt alle andele).
Til forskel for ejerlejligheder, så er der bopælspligt i andelslejligheder. Det er derfor også ulovligt at eje mere end én andelsbolig.
Tilbage til hvorfor denne lejlighed er så billigt. Det er meget simpelt: Der er en tårnhøj husleje!
Dette skyldes at foreningen højst sandsynligt har meget store lån i forhold til dens værdi og dens størrelse. Dette ses oftest hos nyere andelsforeninger.
Min andelsforening har en MEGET sund økonomi. Vi har kun belånt 12 % af ejendommens værdi. Dette kommer til udtryk i en meget lav husleje. Jeg bor i en 60 kvm lejlighed på Vesterbro i København til 2700 kr. om måneden!
Tilgengæld er andelsbeviset en del dyrere.
Som hovedregel skal man ALDRIG gå efter foreninger hvor huslejen er iøjefaldende højt. 7.100 kr for 60 kvm i Århus er ret højt. Den første indikator for en andelsforenings økonomiske tilstand er huslejen, og det er derfor nemt at sortere "de rådne" fra.
Ja, det er rigtigt at du køber en "billig" andelsbolig til 39.000, men hvis andelsforeningen har dårlig økonomi, så er det dig der kommer til at sidde med lorten senere hen.
Jeg råder derfor altid folk til at punge ekstra ud når de skal købe andelsbolig. Gå efter andelsboliger med lav husleje, også selvom prisen på andelsbeviset kan være mere end 10 gange så meget som den andelsbolig du har fundet her.
En anden fordel er, at lån er fradragsberettigede.
Håber jeg ikke jeg gentog mig selv for meget :-)
/Jeppe