Hvorfor er det sådan at lederne har en tildens til at tag den kritiske hat på, når de skal kigge på en medarbejderes performans?
Ved du det, Lars?
Mit bedste svar er nok, at der findes mange forskellige svar. Folk (og ledere) er individuelt forskellige, ligesom de individuelle scenarier også er vidt forskellige fra hinanden.
Nogle hurtigt tænkte eksempler kan måske være:
- Tømrermesteren der i mange år kun har været sig selv, men som nu er blevet ”offer for sin egen succes” og derfor har været nødt til at ansætte et par medarbejdere. Han er måske en meget dygtig tømrer og fungerer godt med sine egne metoder, mens han måske i ringere grad er gearet til rollen som arbejdsgiver. Tingene skal helst gøres præcist på hans måde og hurtigt bliver han mere fokuseret på, hvordan medarbejderne gør tingene forkert - end hvordan han måske selv kan drage nytte af nuancerne og forskellighederne.
- Ingeniøren der (måske grundet nepotisme) er endt som salgsdirektør hos en autoriseret forhandler af et veletableret bilmærke. Som ingeniør har han måske hverken kompetencer indenfor salg eller ledelse - og derfor er han kun knapt ”med på”, hvad der foregår omkring ham. Han ved hverken ”hvor skibet sejler hen, hvorfor det sejler derhen, hvordan han skifter kurs - eller hvordan han i det hele taget bliver klar over, hvilken kurs skibet har”. Til gengæld oplever han et stort pres fra bestyrelse og aktionærer, der fokuserer på (kortsigtet) aktionærværdi - overskud her og nu. Fordi informationen om økonomisk overskud hentes ud af sidste års regnskab og fordi ’økonomisk overskud’ er resultatet af dét virksomheden HAR gjort, er der altså tale om reaktiv måling. Kombinationen af ’tunnelsynet’ på den reaktive måling og dét at han ikke har forstand på den proaktive optimering af virksomheden; leder ham måske derfor til blot at fokusere reaktivt på dét, der ER gået galt - og hvem han kan straffe for dét (for det er jo ikke ham selv, der er noget i vejen med ;)
I virkeligheden er der måske tale om forskellen på ’ledere’ og ’chefer’ - ud fra den betragtning at ’ledere’ fører an og proaktivt leder virksomheden fremad mod det fælles mål, mens ’chefer’ typisk er blevet forfremmet over evne (ofte pga anciennitet og tro tjeneste), hvorfor de desværre er underkvalificerede til deres job og ikke besidder hverken overblik eller indsigt - og derfor har mere tendens til kontrol og reaktiv måling end proaktiv fremgang og påskønnelse af succes.
Hvad mener I? (håber på lidt horisont-udvidende debat)