Jeg er ansat i et fitnesscenter og vil gerne bruge et af centrets lokaler til sportsmassage. Jeg har ingen erfaring med eget firma. Huslejen er aftalt og vi skal være fælles med fysioterapeuten om lokalet. Hvordan kommer jeg nemmest igang med mit lille en- måske to-mandsfirma. Muligvis skal min søster være med i det. Skal jeg have et CVR-nr? Er der krav om at jeg skal lave forretningsplan osv? Som tillæg skal det nævnes, at jeg er fys.stud. men er så langt i uddannelsen, at jeg gerne må tilbyde massage. Jeg håber, I kan komme med et nogenlunde klart svar, jeg ved der er mange løse ender endnu! På forhånd tak /Marie |
CVR-nr? Ja!
Hvis du skal låne penge af banken til investeringer (små/store) er det klart bedst, at du på forhånd har skrevet en forretningsplan.
For din egen skyld er det en god ide at skrive en forretningsplan, fordi det giver dig en struktur og et holdepunkt. Du får sat ord på dine tanker, og hvis du om 2 uger tager planen frem, kan du studere planen og måske allerede have nogle ændringer.
Med en forretningsplan er du også allerede i gang med at øve dig i at dokumentere.
Skal du have forretnings-partnere, er det en god ide at kunne stikke vedkommende/dem planen og dermed indikere, at du har gjort dig overvejelser. Det gør dig mere troværdig.
En forretningsplan behøver ikke være så omfattende. Lad være med at lade dig skræmme af de eksempler du måske ser. Et budget kan være en liste med overslag over udgifter og indtægter
Held og lykke med projektet!