Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Bear vs. Bull?

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Fra Odense
Tilmeldt 7. Mar 11
Indlæg ialt: 155
Skrevet kl. 10:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære venner

Bear eller Bull? Hvem af de to vil vinde overtaget?

Lige nu er fakta, at vi stadig befinder os i det Bull marked, som Fed konstruerede tilbage i september 2010. Over de sidste par uger er sandheden om verdens virkelige tilstand ved at blive synlig, og markedet har i juni 2011 meget hurtigt gennembrudt 50- dage gennemsnittet, og nu ligger vi meget tæt på 200-dage gennemsnittet, hvor det igen bliver afgjort, om vi er i et Bear eller Bull marked.

Lige nu ligger S&P 500 i 1.265, og skæringspunktet for om vi officielt kan kalde det Bear-marked er 1.262. Så dette punkt er en meget væsenligt skæring. Der er ingen tvivl om, at "stærke" kræfter forsøger at holde markedet ovenvande, og der vil forsøges store støtteopkøb omkring dette punkt.

Men hvad har de reélt at komme med. Nøgletallene viser klart og tydeligt, at QE2 har været en katastrofe af dimensioner. Det eneste det har skabt, er at pumpe tingene kunstigt og spekulativt op. Og det rammer verden som en forhammer lige NU.

Verden kæmper med inflation, og specielt emerging-markets hvor størstedelen af verdens samlede vækst de sidste 3 år er hårdt ramt og er igang med at regulere.

USA har ført en forfejlet økonomisk politik, og mit bedste bud er vel, at de for længe siden har indset at recessionen og hermed et Double-Dip vil ramme, og de har med QE2 (i bedste neming) har forsøgt at polstre deres banksektor til at imødekomme det, der vil komme. Nu er pengene så brugt (der er ca. 100 milliarder kr. tilbage af de 3.500 milliarder kr., de besluttede at sprøjte ekstra ind i systemet). Hvad vil ske nu? en ny QE3? og med de enorme konsekvenser det vil få - næppe.

Fed har siden november 2010 købt over 70% af deres statsobligationer (POMO indsprøjtninger). Hvem skal fra 1. juli 2011 overtage disse opkøb? Japan som tidligere har været en stor nettoopkøber af amerikanske obligationer har vist deres egne udfordringer at slås med, og vil næppe kunne købe noget som helst.

Kina har amerikanske statsobligationer liggende for over 1 trillion Dollars, og har klart meldt ud, at de ønsker at reducere deres beholdning og ikke øge denne. Og Tyskland har travlt med at holde røven oppe på alle de andre EU-lande, som stadig mener, at Tyskland bør betale for deres udskejelser tilbage i 1940'erne.

Jeg kan ikke se hvilke lande, der kan eller ønsker at overtage denne byrde. Så hvad kommer der til at ske? Vil USA gå bankerot? Er det overhovedet et muligt scenarie?

For mig at se har USA faktisk meget større udfordringer end Grækenland, men det er ligesom folk lukker øjnene for dette. For som mange siger - "det er jo verdens største og stærkeste nation". Jeg vil her gerne henvise til mit indlæg fra den 14. juni "De store vil blive de små, og de små vil blive de store". Kort tid før Romerriget kollapsede sad folk også selvfede og talte om verdens store stærke imperium.

Kan vi overhovedet sammenligne disse to begivenheder?

Og her i Europa kan vi med spænding følge farcen omkring Grækenland (og andre lande som har ført samme grådige økonomiske politik) Og kan vi selv se os fri for et ansvar her? Hvad er det for nogle værdier der har fyldt i din tilværelse, de sidste 10 år? Var du også med på større og dyrere køkken samtaler, hvor meget vi nu havde "tjent" i denne måned i friværdi i vores huse? At det vist ikke kunne betale sig at have et rigtigt arbejde, for det var bedre at købe ejendomme etc. etc......

Hvilke værdier er vigtige for dig? Hvordan ønsker du at bidrage?

Vær opmærksom.

Forvent det bedste - forbered dig på det værste

Kh. Jens L. More

 

 

 

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)