Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Anparts vs Aktie-optioner

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Fra Esbjerg
Tilmeldt 23. Mar 06
Indlæg ialt: 20
Skrevet kl. 14:13
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej,
som et ungt ApS vil jeg gerne gøre brug af Optioner/Warrents som incitament for vores medarbejdere
og gerne selv (spare penge ved at) strikke et forslag sammen som en advokat så kan gennemse.

Desværre er de eneste eksempler på Optionsprogrammer jeg kan finde til Aktieselskaber (A/S) og ikke Anpartsselskaber (ApS).

Er der grundlæggende forskel mellem Anparter og Aktier i denne sammenhæng ?
eller kan et Aktie-options-program i store træk ændres til et Anparts-options-program ?

Og selvom de fleste rådgivere siger at disse programmer er meget komplicerede og individuelle, burde der ikke være "standard" udgaver, ligesom der findes standard ansættelseskontrakter, sågar direktør kontrakter ?
(Eller findes de allerede et sted ude i masserne af hjælp til Iværksættere)


venlig hilsen
Marco
Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 21:26
Hvor mange stjerner giver du? :
Om det er aktier eller optioner er et fed når vi taler optionsordninger. Der er nogle detaljer. Eksempelvis at kun aktieselskaber kan eje egne aktier men det er som sagt detaljer.
Desværre ligger landet også sådan at lige så snart du siger optionsprogrammer, aktieløn o.l. så koster det kroner og øre hos de store revisionsfirmaer. Jeg vil næsten tro at du med fordel kan kigge på reglerne i ligningslovens § 7H.

Men lad være med at tro at du selv kan strikke noget sammen. Sådanne ordninger skal laves individuelt og det kræver at man ved hvad man har med at gøre. Det gælder særligt når man bruger reglerne i 7H som omtalt.       

    

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Fra Esbjerg
Tilmeldt 23. Mar 06
Indlæg ialt: 20
Skrevet kl. 21:26
Hvor mange stjerner giver du? :
Tak for svar.
Jeg kigger videre på det (inkl. 7H)



Hilsen
Marco
Tilmeldt 14. Jun 05
Indlæg ialt: 77
Skrevet kl. 13:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er ganske kompliceret stof, som du vil kaste dig ud i. Hvis du vitterlig selv vil gøre det, så kunne du på skats hjemmeside (www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=80859) søge efter medarbejdseraktieordninger og på den måde få inspiration i forhold til den skattemæssige del af sagen. Du skal dog være opmærksom på, at den ansættelsesretlige del også spiller ind. 


Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 18:13
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Mac,

 

Jeg tror ikke, at du skal satse på at finde en "standard-optionsaftale" på nettet. Og hvis du finder den, vil jeg faktisk meget, meget gerne have linket.

 

Det kan være en ret kompliceret at strikke en ordenligt optionsmodel sammen for dig, for firmaet og for medarbejderne, hvor skatteforhold (som det så rigtigt fremgår af de ovennævnte svar på din tråd), men også selskabs- og ansættelsesretlige forhold spiller ind. Hvordan skal du f.eks. håndtere optionsmodellen, hvis medarbejderen siger op eller afskediges?

 

Optioner er spændende, trendy og lidt sexet i den juridiske verden (ja, sådan er jurister altså), og optioner skal ikke gøres til en større videnskab, men skal samtidigt håndteres varsomt for ikke at træde i spinaten, rent skatte-, selskabs- eller ansættelsesretligt.

 

Du er meget velkommen til at slå på tråden eller sende en mail, hvis du ønsker yderligere oplysninger herom.

 

Mvh

 

Karsten

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)