Hej Jeg skriver herinde i håb om at nogle kyndige kendere til ejendomsavancebeskatning kan hjælpe mig. Jeg har en aflevering på skolen som jeg bare ikke kan se hvordan jeg skal få løst eller ihvertfald begyndt på og hvordan den skal sættes op. Kan ikke rigtig finde noget om netop det her på nettet eller i mine bøger, så forhåbentlig nogle herinde kan fortælle mig hvordan man løser den. Jeg har indsat opgaveformuleringen herunder. Forstår ikke helt det med pristalsregulering, parcelhusreglen og hvad man gør med grunden når det er en blandet ejendom. Håber i har tid til at hjælpe mig med at finde ud af, hvordan den skal beregnes -------------- Opgave 1 I 1999 bliver John færdig med sin uddannelse som traktormekaniker. Han har de sidste par år gået med en drøm om at blive selvstændig og få sit eget traktorværksted. Da der i efteråret 1999 kommer et passende værksted med tilhørende bolig på 1. sal til salg i Vestjylland, går han i sin bank og får ”grønt lys” til at købe ejendommen. Efter en del forhandlinger bliver der enighed med en kontantpris på kr. 3.000.000,00. Købsaftalen underskrives i december 1999. Overtagelsesdagen er aftalt til den 1.4.2000. Sælger betaler alle handelsomkostninger. Ejendommen er omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 5 og er pr. 1.1.1999 vurderet til kr. 2.500.000,00, heraf grundværdi kr. 500.000,00. Ejerboligværdi kr. 600.000,00. Købesummen fordeles således: Grund kr. 700.000,00 Traktorværksted kr. 1.200.000,00 Bolig kr. 1.100.000,00 John og kæresten flytter ind i boligen, og John driver virksomhed fra traktorværkstedet. I 2001 udskifter han vinduerne i boligen for kr. 75.000,00. I 2003 forbedres traktorværkstedet. Beløbet hertil udgjorde netto kr. 95.000,00 efter fradrag af moms og straksafskrivninger. I 2005 investerer Hans Peter i en mobil lift til brug på traktorværkstedet for kr. 50.000,00 ekskl. moms. John får tilbud om at blive autoriseret forhandler af det nye traktormærke Dear John, med salgssted i Vendsyssel, hvilket John syntes lyder meget spændende og ”slår til”. Ejendommen med traktorværksted og beboelse sælges i 2011 for i alt kr. 4.000.000,00 kontant med følgende fordeling: Grund kr. 1.000.000,00 Traktorværksted kr. 1.400.000,00 Bolig kr. 1.600.000,00 Køber betaler alle handelsomkostninger. Den offentlige vurdering pr. 1.10.2010 er kr. 3.500.000,00, heraf grundværdi kr. 800.000,00. Ejerboligværdi kr. 800.000,00.
Genvundne afskrivninger udgør kr. 50.000,00 og ikke-genvundne afskrivninger udgør Spørgsmål 1 Beregn hvilket beløb, der kommer til beskatning ved salget. |
Hey,
Interessant opgave. Nu vil jeg jo ikke løse opgaven for dig (det er jo heller ikke det du beder om), men denne artikel om ejendomsavancebeskatning forklarer alt om emnet. Forklaringerne er relativt firkantede og forudsætter noget kendskab til skatteret generelt, men det har du jo også med sådan en opgave.
Vær lige opmærksom på at artiklen stadig bare er en grov klade ;)
Håber den hjælper.