Til potentielle forfattere!
Hvis du ved noget om iværksættere og netværk og har lyst til at skrive om det, så har du chancen nu. Og det gælder hvad enten du har forsket i emnet eller har høstet praktiske erfaringer. Vi vil meget gerne have en blanding af case artikler og forskningsbaserede artikler.
Global Entrepreneurship Monitor projektet (GEM) udarbejder hvert år en antologi om et centralt iværksættertema. Tidligere temaer har beskæftiget sig med vækst, internationalisering, rådgivning og intraprenørskab. GEM projektet publicerer i januar måned to publikationer: dels antologien og dels GEM analysen af iværksætteraktiviteten i Danmark. De to publikationer præsenteres ved en årlig konference i januar måned, benævnt IværksætterDagen. Konferencen arrangeres af Iværksætterakademiet IDEA i samarbejde med Dagbladet Børsen, Dansk Iværksætter Forening og en række interesseorganisationer og virksomheder. Konferencen har normalt ca. 250 deltagere, som alle får et eksemplar af de to publikationer. Antologien udgives på Børsens Forlag i et oplag på ca. 600 eksemplarer.
GEM antologiens tema vil i 2007 være iværksætternetværk. Titlen er:
Iværksætterne og deres netværk
Begrundelsen for temaet er simpelthen, at netværksrelationer er vigtige. Det bekræftes af såvel iværksættererfaringer som af forskning. Evnen til at få en virksomhed etableret og siden at få den til at overleve og opnå vækst, påvirkes kraftigt at iværksætterens netværksrelationer. Der er dog fortsat mange uafklarede spørgsmål det vil være nyttigt at få belyst. Velfungerende netværksrelationer i én virksomhed er ikke nødvendigvis de rigtige i en anden virksomhed, eller på et senere trin i udviklingsprocessen. Desuden er en virtuel dimension i nyere tid føjet til den fysiske, uden at det er klart hvorledes de virtuelle og fysiske dimensioner spiller sammen. Samspillet mellem virtuelle og fysiske dimensioner ser vi meget gerne artikler om.
Vi håber forfatterne til antologiens artikler bliver en blanding af forskere og iværksættere/praktikere, fx personer med erfaring i at skabe netværk blandt iværksætterne. Det er intentionen at populærformidle til en bred vifte af læsere, herunder akademikere, politikere, rådgivere og ikke mindst iværksættere.
Vi er interesseret i let læselige bidrag på maksimum 10 sider. Tilkendegivelse af interesse sker ved at indsende et kort abstract senest 1. juni 2007 til Kim Klyver (kkl@sam.sdu.dk). Færdige artikler skal herefter være os i hænde pr. 31. august 2007. Alle bidrag gennemlæses af redaktørerne, som foreslår ændringer og forbedringer, der skal indarbejdes inden artiklen er helt færdig. Redaktionen vil være afsluttet 15. oktober 2007.
Redaktører for årets GEM antologi er professor Torben Bager, Iværksætterakademi