Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Regler for fastsættelse af erhvervsafståelse for andelslejlighed med erhverv og beboelse

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 30. May 11
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 09:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Jeg har et lidt kringlet spørgsmål som jeg håber at jeg kan få hjælp til at få afklaret. For et par år siden købte min kone og jeg en andelslejlighed på 150 m2, hvoraf 25 m2 er godkendt til erhverv. Lejligheden er beliggende centralt ved Kongens Nytorv og har en attratktiv beliggenhed.

Tidligere andelshaver var en blikkenslager der brugte lejligheden til erhverv og delvis beboelse. I forbindelse med købet betalte vi en pris for andelen med forbedringer samt et beløb for erhvervsafståelsen. Vi har moderniseret lejligheden totalt og bruger den til beboelse og driver en enkeltmands oversættervirksomhed herfra, også.

Nu står vi imidlertid for at skulle sælge lejligheden. Andelsværdien og forbedringer er der ikke nogen diskussion om - de følger foreningens vedtægter. Dog kan jeg ikke finde ud af hvad jeg kan sætte erhvevsafståelsen til. Jeg vil naturligvis sætte erhvervsafståelsen så højt som muligt, men vil sikre mig at det bliver gjort på en korrekt måde.

På forhånd tak.

Thor

Fra Roskilde/København
Tilmeldt 2. Nov 10
Indlæg ialt: 51
Fra  Synch Advokater Skrevet kl. 15:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej.

I følge andelsboligforeningslovens § 1, stk. 3 gælder lovens regler om boliger også for blandede boliger, dvs. hvor en lejlighed er delvist udlejet til andet end bolig.

Udgangspunktet vil således være, at andelsværdien for erhvervsdelen skal opgøres på præcis samme måde som for boligdelen - nemlig i henhold til lovens § 5 .

Så med de oplysninger du giver i indlægget må det være svaret.

 

Mvh

Morten Bøgenskjold

Morten Bøgenskjold
Advokat (L), Partner 

Tilmeldt 30. May 11
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 20:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Morten,

Tak for svaret. Det er desværre ikke helt det jeg spørger om. Jeg er helt enig i at prisfastsættelsen for den del af andelen der kan benyttes til erhverv følger samme regler som fastsættelsen af den del af andelen der benyttes til bolig.

Da vi købte lejligheden betalte vi udover andelens pris og forbedringer også et beløb på kr. 150.000 i erhvervsafståelse da der havde ligget et VVS firma i lejligheden.

Det jeg prøver at finde ud af, er hvorvidt jeg kan sætte dette beløb til 200.000 eller 300.000, hvis jeg kan finde nogen der er villige til at betale det?

Håber du kan hjælpe med det, også.

Fra Roskilde/København
Tilmeldt 2. Nov 10
Indlæg ialt: 51
Fra  Synch Advokater Skrevet kl. 18:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Umiddelbart lyder det som en omgåelse af andelsboligforeningsloven, men der kan jo stå noget andet i vedtægterne. Endvidere kommer det an på hvilken slags erhvervslokale der er tale om m.v.

Jeg kan desværre ikke rådgive dig videre her, men du er meget velkommen til at kontakte mig for yderligere rådgivning.

Morten Bøgenskjold
Advokat (L), Partner 

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)