EU-domstolen har for nyligt afsagt en meget spændende dom. Dommen giver tredjelandsstatsborgere ret til familiesammenføring med deres børn på grundlag af EU-retten.
Eller for at være mere præcis: Dommen giver børn med unionsborgerskab ret til at gøre brug af EU-retten. Det er et meget stort skridt. I den konkrete sag var barnet så heldigt, at EU-retten udløste ret til familiesammenføring.
http://www.eu-oplysningen.dk/dokumenter/efdomstolen/domme/anlaeggelse/2009/C34_09/
---
Det rigtigt spændende ved den nye dom er, at retten til famliesammenføring med børn - modsat hvad man tidliger har kunnet argumentere for - ikke er betinget af, at EU-borgeren (barnet) har gjort brug af sine rettigheder til fri bevægelighed.
Det er rigtigt spændende, fordi det hidtil har været anset for meget grundlægggende i EU-retten, at man kun kan bruge EU-retten, når man udøvet fri bevægelighed. Sådan er det formentligt stadig, men der er altså nu en undtagelse, når det gælder familiesammenføring med sine forældre.
Lige som der følger rettigheder med et statsborgerskab, så følger der også rettigheder med unionsborgerskabet, og det er disse rettigheder, som under visse betingelser giver barnet ret til familiesammenføring med sin forælder.
EU-domstolen har i en anden sag (McCarthy-sagen) afgjort, at en britisk statsborger, der også har irsk statsborgerskab, og som aldrig har forladt Storbritanien, ikke har ret til familiesammenføring efter EU-reglerne. Den afgørelse er helt efter bogen.
Det skyldes netop, at hun ikke har gjort brug af retten til fri bevægelighed. Hun har på intet tidspunkt flyttet fra et EU-land til et andet EU-land for at gøre brug af retten til at arbejde eller studere i et andet EU-land, og hun har ikke gjort brug af reglerne om kapitalens fri bevægelighed.
Hun har disse rettigheder som EU-borger, men hun har ikke gjort brug af dem, og dermed skal hendes sag om familiesammenføring ikke afgøres efter EU-reglerne, men efter de engelske regler.
Rent teknisk er det Maastricht-traktatens artikel 20 om unionsborgerskab, der giver barnet ret til familiesammenføring med sine forældre. Pga. den manglende udøvelse af fri bevægelighed finder reglerne i Opholdsdirektivet ikke anvendelse.
Man har kun de rettigheder, som er indbyggede i unionsborgerskabet. Derfor går man glip af rettighederne i Opholdsdirektivet, fx retten til permanent opholdstilladelse efter 5 år.
EU-domstolen har udtalt sig sådan her om, hvad EU-domstolen mener, der er af indbyggede rettigheder i unionsborgerskabet.
”artikel 20 TEUF skal fortolkes således,
at den er til hinder for, at en medlemsstat
for det første nægter en tredjelandsstatsborger,
som forsørger sine små børn,der er unionsborgere, ophold i den medlemsstat, hvori de er bosat og er statsborgere,
og for det andet nægter nævnte tredjelandsstatsborger en arbejdstilladelse,
for så vidt som disse afgørelser reelt fratager de nævnte børn den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, der er tilknyttet statussen som unionsborger.”
Sagen handlede om to børn med to forældre, der begge var tredjelandsstatsborgere. Dermed er sagen ikke 100% lig med Phillips sag.
Hans to børns mødre er dansk statsborgere. Det er muligt, at vurderingen af, om Phillips børn fratages "den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettighder der er tilknyttet statussen som unionsborger" vil falde anderledes ud.
Bliv gratis medlem
Opret bruger