Jeg har brug for noget hjælp, til lidt forskellige ting :-)
Jeg har gennem flere år været ansat som importør (rettere som pris forhandler for import virksomheder). Jeg har her skaffet rigtigt gode resultater, og syntes at jeg burde kunne lave meget mere på dette end jeg gør som almindelig arbejder. Derfor vil jeg gerne høre lidt om hvordan et argentur egentligt fungerer.... 1> Skal jeg selv håndtere betaling, import og efterfølgende sende det til mine kunder? 2> Hvad er "standard" agent gebyr? 15% - 25% - 35%? 3> Er der nogle specielle krav til mig, som fx. forsikring, kapital eller nogle love som skal overholdes? 4> Skal jeg være kunden hos mine kontakter eller skal jeg lade mine kunder kontakte producenterne direkte?
Håber der er nogle som kan hjælpe mig lidt på vej, eller måske endog har lyst til at være lidt mere af en mentor for mig? |
Først er det en god ide at få begreberne på plads.
Vi skelner mellem agent og importør/distributør.
Det var meget populært i mange år op til omkring midt 80'erne at udenlandske producenter havde agenter, der modtog ordrer for sig og fik en returkommission på 10% for dette. Dette led er faktisk uddødt idag og det er længe siden, at jeg sidst har hørt om en agent.
I dette højtteknologiske samfund er det nemt nok for producenterne selv at finde kunden eller for kunden at finde producenten, så nu har man istedet importører, der så til gengæld skal føre lager som oftest. I mange tilfælde bruges også drop-shipping direkte fra producent og her er importørens opgave så at bygge hjemmeside og varetage kontakten med kunderne, sørge for ombytninger og returneringer etc.
Importøren skal selvfølgelig være momsregistreret og importgodkendt hos Skat, men udover det, så er der ikke en masse krav til dig. Du bestemmer selv dine priser og derfor er der ingen standardsats, som du kan regne med - udover den generelle avance for branchen.
Så svarene er:
1. Ja.
2. Ingen standard.
3. Du skal overholde dansk lovgivning/købeloven især.
4. Du er kunde hos din kontakt.
Hjalp det dig på vej? Ellers skriv igen :)