Håbet har vi dog lov at have...

Kære venner

Vi er inde midt i en meget afgørende fase i verdensøkonomien lige nu.

For ikke at skulle gentage mig selv for mange gange, vil jeg henvise til nogle af mine tidligere indlæg fra denne måned.

Olien er skudt op sammen med de fleste andre råvare siden nytår og skaber sandsynlighed for en opbremsning af væksten. Som tidligere skrevet mener jeg ikke at verdensøkonomien kan holde til disse høje oliepriser/råvarepriser. Inden 2007 var de fleste økonomer også enige i, at verden ikke kunne holde til en oliepris over $100. Nu har vi som mennesker stille og roligt rykket grænserne, og der er nu stor fare for, at vi som mennesker er blevet lullet i søvn.

Vi har verdens "stormagt" der også nu er verdens mest forgældede land. I år vil USA ramme et underskud tæt på 11% af BNP. Det var lignende tal, der gjorde at Grækenland, Irland og Portugal må give op.

For et kvartal siden meldte Goldman Sachs ud med vækstrater for 2011 på over 4%. Nu er de så begyndt at trække i land på de 2,5% de meldte ud i sidste uge for 1. kvartal. Så hvad er egentlige deres reelle forecast for 2011 nu? 

Jeg vil ikke blive overrasket, hvis væksten kun viser sig at være på 1-1,5% for 1. kvartal. Er det så ikke godt nok, nu hvor der stadig er vækst vil nogle måske spørge? Ikke når vi tænker på at for at holde arbejdsløsheden i bare status quo, skal der være en vækst på mindst 2,5-3%, fordi USA har tilvækst i arbejdsstyrken. Derfor er vigtigheden og størrelsen af væksten enorm. 

Alle er vel blevet taget med "bukserne nede" i denne vilde udvikling - ingen mennesker kunne forudsige disse hurtige ændringer og mere end eksplosive stigninger i hele råvaresektoren. 

Lige nu har USA skabt en situation, hvor de låner GDP fra fremtiden (læs QE2), så deres GDP ser bedre ud på papiret lige nu og her. Men dette ender altså på et tidspunkt, da al gæld skal tilbagebetales på et tidspunkt. Så den "vækst" i GDP USA har lånt fra fremtiden - kommer tilbage som en boomerang ......

Inflationen vil tage til i endnu større styrke, renterne vil stige hurtigt og en ny reccession truer ..... Håbet har vi dog lov til at have.

Det store gyldne spørgsmål lige nu er: Hvad beslutter FED sig for at gøre?

Vil de fortsætte deres aggressive forsvar af aktieindeksene? eller vil de overlade valget til det frie marked, som så selv skal finde sit ståsted?

På mange måder sidder jeg her med en følelse af, at vi er et sted, som vi har været før. Lige nu ser jeg mange paralleler med slutningen af 1920'erne - lige før krakket på Wall Street (the 1929 Stock Crash)

Vær opmærksom

Forvent det bedste - forbered dig på det værste

Kh. Jens L. More