Uanset hvad man beskæftiger sig med i dag som iværksætter, er der tonsvis af andre iværksættere, som laver (næsten) det samme. Man er nødt til at skille sig ud for at tiltrække kunder.
ET af de steder, hvor man i dag faktisk ret nemt kan skille sig ud fra den store masse af kælderiværksættere, er ved at have professionelle produktfotos eller unikke billeder i en professional kvalitet på sin hjemmeside. Der er så ufattelig mange hjemmesider, som enten har billeder i middelmådig snap-shot kvalitet - eller har de her intetsigende super professionelle microstock billeder, som man kan købe for få $ stykket.
Gode billeder sælger - så enkelt kan det siges. Tilbagemeldingen fra mine produktfoto-kunder er, at de kan mærke et øget salg, når de får de gode billeder på hjemmesiden. Nogle har også fortalt, at de får færre forespørgsler til produkterne, eller at kunderne er mere klar til at købe, når de henvender sig.
Jeg har efterhånden været i kontakt med en del webshops, som alle står med samme problem. Det er for dyrt at få taget ordentlige produktbilleder ved en fotograf - og alt for ufleksibelt. Styktallene er små, og der kommer konstant nye varer/kollektioner hjem, som helst skal på shoppen før konkurrenterne.
Derfor køber man et godt kamera og måske et par arbejdslamper og et hvidt fototelt. Det er dog ikke ensbetydende med, at man kan tage billeder i en professionel kvalitet, der sælger godt. Det er både svært og tidskrævende at tage gode produktfotos, hvilket mange må sande.
Det gav anledning til en ide om at tilbyde rådgivningsforløb til webshops i at tage produktfotos og for den sags skyld andre typer billeder. Nu er den første shop afsluttet og nummer to ret langt. Rådgivningen foregår som telefonkonsultationer og via emails. Jeg hjælper med at klarlægge de nødvendige investeringer, oplære i indstillingen af kameraet, opsætning af workflow og ikke mindst opsætning og brug af lys. Selve arbejdet med billederne foregår ved at kunden sender mig eksempler på sine billeder samt billeder af fotoopstillingen. Herved kan jeg se problemerne og foreslå ændringer eller ting, der skal arbejdes med. Metoden baserer sig på mine 10 års erfaring som software/elektro ingeniør, hvor jeg har været med til at løse tekniske problemer over hele verden via telefonen, email og billeder.
Målet er at få billederne op i en kvalitet som en Amino fritidsfotograf (dem er vi nogle stykker af ![]() Som sagt har jeg lige afsluttet et forløb med en webbutik, som sælger solbriller. De startede helt fra scratch, men var indstillet på at investere i det nødvendige udstyr. Jeg guidede dem gennem en investering på ca. 15000 kr. for kamera, linse, stativ, lys og fotobord plus knapt 1700 kr. til min rådgivning. Vi fik sammensat og indstillet en fotoopstilling, hvor de kunne få fuldt tilstrækkelige billeder samt opsat et workflow, så de også kunne behandle store mængder billeder effektivt. Faktisk overraskede det mig, hvor lidt der skulle til, efter at de tekniske problemer omkring kamera, basal lysopsætning og workflow var blevet løst.
To måneder efter sidste konsultation havde de fået lagt flere hundrede egne billeder i en super kvalitet på shoppen, så nu er de klar til sommer-salget. Til efteråret kontakter jeg dem igen for at høre, om de har kunnet mærke det på salget. Det bliver rigtig interessant at se
![]() Send mig gerne en privat besked eller en email, hvis I gerne vil høre nærmere eller have et uforpligtende bud på, om jeg mener at kunne hjælpe jer til bedre billeder. Endnu bedre- kommenter og spørg her i tråden, så får andre også glæde af det.
Med venlig hilsen
Carsten
|
Lær at tage billeder, der sælger bedre
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Fotograf Carsten Olsen - Bryllupsfotograf og portrætfotograf i København og omegn.
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)