Måske en lidt "hippie-agtig" overskrift, men tror egentlig den opsummere mine tanker i kort form fint. Går nemlig med en tanke om at starte en IT-konsulent virksomhed sammen med flere af dem jeg har mødt igennem min studietid og i branchen.
Selve IT-konsulent virksomheden som koncept har jeg svært ved at se hvordan man skulle kunne gøre speciel, udover at konkurrere på pris, evner og ydelse selvfølgelig. Men hvor mit spørgsmål til hvilken selskabsform kommer ind, er da jeg gerne vil skabe en virksomhed så vidt mulig er 100 % centreret omkring medarbejderne. Her er det så at jeg godt kunne tænke mig at gøre det sådan, at alle medarbejdere kommer til at eje en lige stor del af selskabet og dermed få lige stor del i overskuddet, i form af en bonus udover deres (uddannelses-/anciennitetsbegrundede) løn - både når man starter op nogle få stykker, men også når man en dag bliver "mange".
Så spørgsmålet er derfor: hvilken selskabsform skal der til for at kunne gøre dette?