Det lyder super spændende med denne mulighed, og når den findes, kunne jeg sagtens selv finde på at tage imod tilbuddet. Men spørgsmålet er, om ikke det ville være bedre for Chile, og Danmark for den sags skyld, hvis man skaber nogle rammer for at starte og drive virksomhed, der giver gode og lige konkurrencevilkår i et frit marked, og bruger pengene på lave skatter, eller som en nævnte 0% skat på grunde eller andre områder istedet for at øremærke dem. Jeg bliver mere og mere i tvivl omkring øremærkning, om det er en særlig fornuftig ide. Jeg har tidligere arbejdet i landbruget i mange år, og har været vant til, at der blev taget højde for landbrugsstøtten, når man lavede markplaner. Men spørgsmålet er, om man som land generelt, skyder sig selv i foden. Her hvorfor, men måske er der nogen der har gode modargumenter. 1. Når man øremærker penge, er man nød til at tage dem fra andre i skatter. Men de mennesker du tager dem fra, har måske i virkeligheden mere brug for dem end du selv har. 2. Når staten øremærker penge til projekter, manipuleres der med det frie marked. Man giver nogle grupper et forspring i forhold til de der skal starte uden støtte. Ved istedet at bruge pengene til sænkning af skatter, skaber man fri konkurrence og et miljø der også motiverer til at starte op, hvis markedet har brug for det man tilbyder. Jeg ved godt nogle stadig vil have en fordel ved det at de har flere penge på bogen, men det vil være deres egne penge de risikerer, og dermed større chance for at det man starter op, er startet op med den forventning, at der virkelig er efterspørgsel istedet for "vi prøver lige..." 3. Når man øremærker, vil der altid blive manipuleret. Så nogle af pengene vil blot blive brugt til at øge egenkapitalen hos nogle. Hvis ikke der er et marked for at starte uden støtte, er det måske fordi det marked man skal operere i, i forvejen giver dårlige muligheder for at drive virksomhed, eller at der ikke er nok behov for det man tilbyder? 4. Jeg er uddannet landmand, og har tidligere arbejdet med det i mange år. Her kan man ikke stoppe støtten fra den ene dag til den anden, men jeg bliver mere og mere overbevist om, at det er en god ide at udfase det over nogle år, og ca 50% af landmændene har faktisk samme holdning. Nogle landmænd spekulerer i det, og planter afgrøder de ikke ellers ville gøre, fordi der er støtte. Altså er det ikke sikkert markedet har brug for det der bliver plantet, og derfor vil der være spild af finanser ved at øremærke. I starten ville priserne på fødevarer nok stige, men sænker eller fjerner man istedet ejendomsskatter m.m for alle uden at øremærke til nogle, og ikke til andre, skabes der lige vilkår i et mere frit marked, og landmænd vil stoppe med at vælge afgrøder, de kun vælger fordi de støttes. F.eks er der ingen støtte til frugtplantager og visse afgrøder, mens der er til andre. Det samme gælder i mange andre sammenhænge og brancher. |
Casper Madsen:Poul Madsen:Øj, øj, øj! TÆNK at bo i Chile: Atacama, Salar de Uyuni, Torres del Paines, Terra del Fuego m.m.m.!
Hvornår tager vi afsted?
Lad os komme afsted i morgen. :)
Jeg er klar på Søndag! :)