Jeg har en lastbil, som i december kørte i stykker nær Vejle. Det er en Mercedes, og vi har konto ved forhandleren Ejner Hessel. Jeg tog kontakt til Hessel's Vejle afd. og de sendte en mand ud og se på bilen. Det viste sig det var en koblingscylinder som var gået til, så den skulle ha ny koblingscylinder, kobling, udrykkerleje osv. Bilen blev så slæbt til deres værksted for reperation. Jeg talte med værkføren i telefon, for lige at høre lidt om hvad det kostede og hvornår den ku køre igen. Jeg spurgte specifikt hvad en ny kobling koster. "Du skal regne med kr. 10000,00" var det ordrette svar. Og jeg spurgte hvad en koblingscylinder koster. "Du skal regne med kr 5000,00" lød det fra værkføren. Dette accepterede jeg, og det blev aftalt de skulle reparere bilen hurtigst muligt. Da faktura'en så kom, kostede en kobling kr 13136,00 og en koblingscylinder kr 5961,00. Er jeg tvunget til at acceptere dette? Jeg har selvfølgelig klaget til Ejner Hessel, men de er slet ikke indstillet på at kredittere det overfakturerede beløb, og sagen er ved at gå lidt i hårdknude. Ejner Hessel mener de har givet et overslag på prisen. Jeg mener jeg har spurgt specifikt på prisen på de 2 dele. Uanset, er det rimeligt at prisen på koblingen er over 30% over det i telefonen oplyste? Hvad kan jeg gøre, udover blot at finde mig i det, og betale? Mvh. Finn
|
Hvis det var mig så ville jeg udbede dokumentation fra dem om at koblingscylinderen i indkøb fra deres side er på kr. 5.961
HVis deres kostpris er lavere end dette beløb ville jeg bede dem om at fjerne deres avance på denne del, eller max betale de kr. 5000 som du har aftalt.
Jeg er lidt i tvivl om det resterende beløb er arbejdskraften eller hvordan, men ihvertfald få undersøgt hvad du har givet for selve "delene", da de ikke kan tillade sig at tage mere for disse end angivet, der er ingen undskyldning for ikke at kende prisen på et fast produkt.
Så er der selve arbejdstiden som kan diskuteres, det er jo altid et "overslag" man vil komme med, da de næppe på forhånd kan regne ud hvor lang tid arbejdet ville tage, og måske tog det længere tid end forventet.
De burde dog have ringet dig op og oplyst om dette, men det kan hurtigt blive til påstand mod påstand om der er blevet sagt "ca. x kr." eller "præcis x kr." osv.
Uanset hvad bør du straks gøre skriftligt indsigelse mod fakturaen hvis du mener du er blevet uretmæssigt overfaktureret. Så står du bedre i en evt. senere sag og de kan ikke sende dig til inkasso eller pålægge rykkergebyrer m.v. når du har gjort indsigelse.