Bliv gratis medlem
En helt med røde ører er bedre end en kujon uden.  mvh Hans |
Kampange imod idiotisk opførelse
|
Når folk pludseligt og ud af det blå farer op, så kommer det som en overraskelse for det stakkels offer. Men det gør det også for tilskuerene. Jeg tror at der er en del på posthuset i Jespers omtalte situation, som står og forsøger at være usynlige og blande sig udenom i konfliktskyhedens navn. Og så er der nogle få stykker, som simpelthen bliver så overraskede, at de ikke aner, hvordan de skal gribe sagen an. Hvilken vinkel skal man tage, når man blander sig? Hvad skal man sige? Hvad skal man gøre? På grund af den hurtige replikvekslen og overophedede stemning, så er det svært at tage affære. Kroppen fyldes af adrenalin, som fra urtidens æra er et kropsligt signal på at det nu gælder kampen om overlevelse eller at flygte. Nu er det sådan, at med mindre man har erfaring med at blande sig i overophedede situationer, så er det ikke sikkert at den faktiske indblanden giver gode resultater. Du risikerer sikkert ikke et par på kassen, men du risikerer at vedkommende som er blevet vred, faktisk er så retorisk dygtig at du nu også bliver et offer. Eller - det er i hvert fald med i de overvejelser, som gør at man ofte vælger at blande sig udenom. Konfliktskyhed skyldes et manglende selværd, den manglende tro på at man kan gøre en forskel. Risikoen for ubehagelige udfald og frygten for at blive et offer selv, gør desværre ofte at mennesket ikke gør det rigtige. Som Jesper også siger, så er det uden tvivl manden selv, der har haft en dårlig dag, og på baggrund af denne vil han (ubevidst) hævde sig over et andet menneske. Vi kender sikkert alle sammen fornemmelsen af nogle gange at have en kort lunte. Og den bedste (umiddelbare) selvværdsbooster er at få sparket til en anden. For så er der i det mindste en anden person, der har det værre end en selv. Sandheden er bare, at det kun har kortsigtet tilfredsstillelse - på længere sigt bliver man afstumpet og fyldt med ubevidst samvittighedsnag. Et råd fra min side er, at tage et kursus i assertion: Kunsten at føre en samtale uden at miste overblikket og uden at gå mere på kompromis med sine mål, end hvad der er rimeligt. Kort sagt, så handler teknikken om at sætte dig et mål for dialogen og gøre sig sikker på i hvilken grad disse mål kan kompromitteres. Derefter gentag dig selv. Igen og igen. Eksempel: Manden på posthuset flipper ud over en - i andres øjne - ubetydelige bagatel. Jesper blander sig: "Jeg synes ikke, at du håndterer denne situation særlig hensigtsmæssigt. Hvad om du lige gik over til bordet og pustede lidt ud, mens du tænker over en måde som er smartere? Jeg vil gerne hjælpe dig." Manden bliver sikkert overrasket over at nogen blander sig: "Du skal ikke blande dig. Det er en sag mellem mig og Post Fucking Danmark!" Jesper: "Det kan jeg godt forstå. Jeg har også oplevet flere uheldige ting på posthuset. Men gør dig nu alligevel den tjeneste at få pustet lidt ud før du tager fat i sagen. Jeg er sikker på, at du opnår bedre resultater på den måde." Manden: "Jeg skal bare have hende til at skrive under på at hun har smadret min pakke!" Jesper: "...og det får du hende sikkert også til. Men lad hende blive færdig med den kunde, som er der nu. Så går vi bagefter hen til ekspedienten og snakker med hende om din sag." Manden: "Jeg har ikke tid til at vente" Jesper: "Det har vi andre heller ikke - men alligevel tager jeg mig tid til at gøre, hvad jeg kan." Manden: "Men du skal slet ikke blande dig" Jesper: "Nej, jeg skal ikke blande mig, men jeg vil ikke stå her og se på at min tid bliver spildt uden at gøre noget." ...og på et eller andet tidspunkt har Jesper "vundet". Han holder på sit mål - at få manden til at puste ud før han angriber sagen, og at give ekspedienten en chance for at forberede sig på den kommende og forhåbentligt ikke helt så voldsomme konfrontation. Måske ikke det bedste fantasi-eksempel, men jeg håber a |
http://pbtryk.dk: Danmarks billigste bannere!
|
Vise ord, Peter. Den tager godt nok udgangspunkt i kvinder, men vi andre kan også lære af den. Igen og igen. mvh Hans |
|
Jeg kan da fortælle en lille historie, fra et par år tilbage, da min ældste søn var 2 år, mig og hans mor samt knægten, var ude at handle, midt på fortovet står en temmelig fuld mand, en af byens lokale drankere:) han råber og skriger af alle den som går forbi, især børnene, folk er vildt opskræmte, men gør ikke noget heller ikke dem som ejer den tøjbutik han står udeforan, vi skal den vej så der er ikke noget at gøre, da vi nærmer os er han på vej væk, så jeg tænker pyha, men i det vi går forbi vender han sig hurtigt om og skriger min knægt lige ned i hovedet, jeg plejer at ha'' rimelig meget selvkontrol men der mistede jeg den sgu, lad mig sige det på den måde at jeg fik ryddet hele fortovet med den stakkels mand, da han så rejser sig op igen, så truer han mig med sin øl flaske, hvilket ikke lige hjælper på min mistet selvkontrol:) jeg tager fat i kraven på manden og skal lige til at pynte på hans fjæs med denne dejlige Carlsberg Flaske, da jeg ud af øjenkrogen ser min kæreste samt vores søn, kigge meget mærkeligt og skræmte over det de ser, hvilket så gør at jeg får selvkontrolen tilbage, hølder øllen ud foran ham og smider flasken i skraldespanden, han sgu ikke ha'' glæde af panten. Moralen med min historie er at man skal ikke altid blande sig, da man kan komme ud i en situation, man ikke kan kontrollere, havde jeg ikke set min søn og kæreste stå og set undrende ud, så er jeg meget bange for hvad der kunne være sket, jeg mener manden råbte jo bare, han lavede ingen reel skade, men igen jeg er en af dem som reagere og siger noget til folk i de situationer og jeg ville ønske at jeg ikke altid gjorde:) |
When you go home tell them of us, and say, for your tomorrow, we gave our today.
|
Vh Peter |
http://pbtryk.dk: Danmarks billigste bannere!
Jeg ville ringe til politiet – hvis en fuld mand/kvinde er forstyrrende nok, må han/hun jo i detentionen og sove rusen ud... Der er vel ikke forskel på nat og dag, hvad det angår. |
|
|
When you go home tell them of us, and say, for your tomorrow, we gave our today.
|
Hej Jesper Det lyder som en smuk tanke, at hjælpe den sagesløse modtager af et møgfald. Men pas på! Min egen historie ligger cirka 15 år tilbage. Jeg var 20 og et par dage og sammen med min veninde ude og købe blomster på Israels Plads i København. Vi havde sommerkjoler og cykler med, og kom bare stille og roligt gående på fortovet med cykler og blomster og små snakkede om weekendens kys og dans ... Pludseligt kommer en kæmpe mand med jakkesæt og attache mappe gående i hurtig march oppe fra Nørreport Station. Han var 3 meter høj og 2 meter bred. Han svedte rigtig meget, måske pga jakkesættet og de 35 sommergrader. Jeg stod måske lidt i vejen for ham, det må jeg have gjort, for han vælter mig simpelthen med cykel, blomster, sommerkjole og det hele. Lige pludseligt ligger jeg der bare og han spunser bare videre. Min veninde, en arrig lille sag på cirka 1,64 farer efter manden, for han skal sgu ikke slippe afsted med bare at kaste rundt med søde piger i sommerkjoler. Hun får ham stoppet og spørger ham, hvad der er i vejen og om han ikke lige vil sige undskyld. Hun siger det pænt uden at råbe ... Men hun er selvføgeligt sur. Det skulle hun aldrig have gjort. Hun fik en knytnæve lige i fjæset.  Så var det man ønskede at man var kommet videre end det blå bælte i karakte ... (!). Men held og lykke med dagen. Jeg træder gerne til, så længe det ikke er mod store svedende mænd i jakkesæt, der måske lige har mistet formuen på børsen ... |
Camilla Amtrup, PangDang, Svendborg.
Opret bruger