Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Globalisering?

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 13. Oct 05
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 13:04
Hvor mange stjerner giver du? :
Globalisering er jo det helt store emne i øjeblikket, og er derfor blevet en opgave for en HHx elev som mig.
 
For ikke at gøre det til en alt for ensidig rapport, vil jeg sætte stor pris på jeres input.
 
Hvordan ser i på globaliseringen? Hvilken betydning har, og vil globaliseringen have for Danmark?
 
På hvilke områder vil det virksomhedsmæssigt være en fordel med globaliseringen, og hvor vil det være en ulempe?
 
Hvad vil udflytningen af produktionen til andre lande, betyde for det danske samfund?
 
Vh Joakim - Ser frem til jeres svar.
Fra Aalborg
Tilmeldt 21. Oct 05
Indlæg ialt: 84
Skrevet kl. 14:35
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej "Smølfen",

Jeg ser i fremtiden Danmark som et land der skal leve af special- og kvalitetsvarer. Et land som andre lande bliver vilde med at importere fra, på grund af vores special- og kvalitetsvarer. På den anden side betyder globaliseringen øget konkurrence for et så lille land som os. Det er jo ikke nemt at være fabriksarbejder i dagens Danmark i takt med billigere arbejde i Østen og dermed færre arbejdspladser i Danmark (specielt Kina "stjæler" mange arbejdspladser).

Så hvis Danmark kan følge med udviklingen (hvilket jeg også tror vi kan), så tror jeg vi står stærkt i en globaliseret verden.

Mvh,
Christian
Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 16:28
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg har tidligere arbejdet med outsourcing-projekter hvor produktion helt eller delvist blev lagt ud til Kina. Og min erfaring er, at kineserne kan lave lige præcis den kvalitet man beder dem om. Lige så lav en kvalitet man måtte ønske, men også ligeså høj en kvalitet man måtte ønske. Mange fristes desværre bare at sænke niveauet ved outsourcing, men der er glimrende eksempler på det modsatte - GN er et af dem. De har meget stramme kvalitets- og produktionskrav på deres Kina-fabrik.
 
Så jeg tror ikke længere på at vi kan producere højere kvalitet i Danmark end andre steder, men vi kan helt klart tilføje værdi når det kommer til ideer, design, funktionalitet, markedsføring etc. Det kan vi blive supergode til, og så kan vi få vores innovative designerprodukter produceret i Østen så vi stadig beholder vores konkurrenceevne.
 
Vi skal, i mine øjne, ikke nødvendigvis være det land der udfører mest grundforskning. Nej, jeg mener at vi er bedre stillet ved at være eksperter i at kommerciallisere og implementere forskningsresultater og teknologi i gode produkter som kan afsættes på det internationale marked.
 
Man taler ofte om at vi taber så og så mange arbejdspladser når en stor fabrik flytter produktion til Østen. Men hvad er alternativet - at lukke virksomheden helt pga. manglende konkurrenceevne? Udflytning er med til at redde arbejdspladser her i landet, men sådan ser det nok ikke ud når man står ved samlebåndet med en fyrreseddel i hånden...
 
/Carsten
Side 1 ud af 1 (3 indlæg)