Kære venner
Vi har nu startet et nyt tiltag, som jeg både glæder mig til og også frygter en smule.
Amino er som bekendt i høj grad drevet af jer brugere og det vil nu i endnu større grad være tilfældet.
Vores kære moderatorer arbejder hårdt for at holde orden på det hele, men der er ting der bare ikke er tid til og det er synd.
Vi ser bl.a. folk, med eller uden vilje, placerer deres indlæg i forkerte kategorier.
Vi ser også at mange ikke forstår at skrive en god overskrift, så andre brugere kan se hvad de kan hjælpe med.
Begge dele er med til at gøre Amino mere uoverskuelig og det er ikke godt for nogen.
For at få lidt mere hjælp, så er det nu muligt for en sluttet skare
af "superbrugere" at rette både overskrifter og placering af indlæg.
Så
har en bruger skrevet "Jeg har brug for hjælp", kan en "superbruger" nu
f.eks. rette det til: "Jeg har brug for hjælp til at lave en Word Press
blog". så alle ved hun har brug for.
Hvis en bruger har lavet et indlæg som er kommet i en forkert kategori, så kan en "Superbruger" også rette den.
Men hvem er så superbrugere og hvorfor kun dem?
Hvis
alle kunne rette alt, så er vi bange for at der hurtigt ville gå rod i
tingene, så derfor har vi forsøgt at lave en "formel" for brugere vi
stoler ekstra meget på.
Den formel består i sin enkelthed ved at
dine indlæg skal være bedømt min. 20 gange og have et gennemsnit af
stjerner på min 4.00 eller over.
Der kan sikkert være mange meninger om det rimelige i det, men sådan er det indtil videre endt.
Hvis
dine indlæg er blevet bedømt mere end 20 gange, så kan du i din profil
under dit billede se en lille smiley og holder du musen over den, så kan
du se gennemsnittet.
Har du 4.00 eller over, så vil du i indlæg under knappen "Mere" se dine nye knapper.
Kom gerne med ros eller kritik af tiltaget, da det er en meget ny tanke og der er sikkert plads til forbedringer m.m.
De bedste hilsner
Martin