Hej folkens, Dette er mit første indlæg på Amino, selv om jeg egentlig har været med på en kigger i nogle år. Som så mange andre, går jeg rundt og tænker på at starte noget op for mig selv. Her i det sidste stykke tid, har jeg været arbejdsløs og på kontanthjælp, og det er da godt nok det største spild af tid, og det mest demoraliserende jeg nogensinde har været med til. Så nu skal det være! Jeg har fået en idé i hovedet, og jeg vil egentlig gerne høre hvad i umiddelbart synes. Jeg går med en plan om at starte en slags konsulent-virksomhed op, hvor jeg bla. hjælper private med at sætte deres blogs op. Jeg vil komme til at fungere som nørden, der tager sig af alt det praktiske, som registrering af domæne, betaling til hosting, opsætning af design, og tilføjelse af moduler og plugins til blogsystemet. Derudover vil jeg, for et lille beløb om måneden, kunne fungere som teknisk supporter, hvor folk kan skrive hvis de vil have tilføjet moduler til deres blog. Kort og godt skal kunder skulle sende en mail til mig: "hey, jeg har fundet en fed tæller og en shoutbox, gider du ikke sætte dem op for mig?", og så går jeg ind og ordner det for dem. Jeg planlægger også at kunne fungere som sparringspartner, hvis man nu er løbet tør for idéer til hvad man vil skrive om, eller vil have noget feedback på et indlæg man regner med at skrive. Idéen er egentlig kommet fordi jeg har været i aktivering i en måneds tid nu. Da jeg først afslørede at jeg var nørd, begyndte spørgsmålene jo at komme, og jeg har efterhånden hjulpet flere med at tilføje ting til deres blog. Det er en tjeneste der er tiltænkt folk, der er lidt seriøse omkring deres blog, men ikke har tid eller lyst til at sætte sig ind i alt det tekniske. Der er selvfølgelig en del der skal arbejdes med endnu, og jeg har da også flere idéer jeg går og leger med, man hvad synes i umiddelbart om det? |
Jeg mangler lidt feedback til en idé...
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)