Det er fint nok, at du ik vil have debatten skal være sort/hvid, men det bliver lidt semi-komisk, når du tydeligtvis ik har set filmen... Så forsvare du noget med nogle argumenter, som du slet ik kan stå inde for i sidste ende...
Hvad får dig til at tro at jeg ikke har set filmen? Blot fordi jeg ikke automatisk tager alt der bliver nævnt for gode varer og ikke automatisk nævner alle problematikkerne ved vand på flaske, så er det da ikke et lighedstegn med at jeg ikke har set det.
Det er iøvrigt den samme sang som har været sunget så mange gange før, der er intet nyt i det der skildres her. Det eneste nye er, at det nu formidles igennem et medie som de fleste kan overskue at tilegne sig viden fra.
Jeg spiser altså også stadig mad fra McD, KFC osv. fra tid til anden, selvom jeg har set alverdens dokumentarer og læst artikler om hvor forfærdeligt det hele er. Og der er jeg ligesom folk er flest, kun politisk forbruger i kort tid af gangen, hvorefter jeg vender tilbage til mine dårlige vaner. Selv om jeg godt ved det er moralsk forkasteligt og usundt af helvedes til, men jeg er jo blot et menneske.
For det andet så går flere ting fra plastikflasken i forbindelse med vandet, og det er altså giftige stoffer, som både er kræftfremkaldende, sterilisere samt medføre mange andre sygdomme!
Med andre ord, så er vand på flaske i mange tidfælde mere giftigt end forurenet vand fra vandhanen!
Man skal vel nærmest have levet i isolation i de sidste mange år hvis man ikke har hørt om plastikflaskens giftige egenskaber - det er vel efterhånden at betragte som værende almen viden. Det ændrer dog stadig ikke på at jeg i en given situation hellere vel drikke vand fra plastikflasken, hvis der som i mit eksempel med Køge eller andre lokationer er store problemer med kvaliteten af det lokale drikkevand.
Uanset hvor sundt/usundt vandet fra plastikflasken er, så ændrer det ikke på de problemer vi har med vandet via vores vandforsyning, og den manglende indsigt befolkningen har deri.
Disse stoffer går direkte i vandet, og dermed indtager de fleste dem uvidende, men i god tro, da de tror vand på flaske er iiihhh åååhhhh så rent!
Jeg tror nu bare folk er ligeglade, da det ikke har nogen negativt effekt der kan mærkes på de den korte bane. Forbrugere anvender dagligt produkter som de udmærket godt ved har negative effekter på længere sigt, det negliceres blot til fordel for den umiddelbare her&nu følelse/fordel.
Ud over alle de skadelige indvirkninger, som disse plastikflasker har på kroppen, så nedbrydes plastik ik i naturen, og mængden af disse flasker har allerede skabt kolosale problemer
Plastik nedbrydes skam i nature - det tager blot meget længere tid end så mange andre materialer. Det er selvfølgelig skidt, og det gælder jo sådan set for de fleste plastikprodukter, men det er der nu heller ikke noget nyt i. Det er jo ikke ligefrem fordi at hverken plastikemballage eller plastikflasker er nogen ny opfindelse. Efterspørgslen, udbuddet og købekraften er bare blevet for stor.
Jeg husker tydeligt den samme debat i 90'erne mens jeg studerede, da var der dog mere fokus på sodavandsflaskerne, men problematikken er den samme.
Jeg er helt enig i at der er stort problem, men det afholder mig altså ikke fra at købe hverken cola, flaskevand, sprinklervæske eller andet fra tanken.