Jeg spekulerer på hvad Google vil gøre for at opretholde/genopbygge deres ry som den bedste søgemaskine med relevante søgeresultater. Ovenpå udrensningen af de danske linkkataloger, - som jo egentlig ikke er den værste spamkilde - må turen komme til de åbenlyst irelevante affiliatesites, som ikke har andet formål end at give indtægt til ejeren af sitet. Der har været et boom af sider som bygges op omkring indhold som udbydes af annoncører, hvilket er ganske forståeligt set fra en affiliates side, for der kan være ganske store indtægter forbundet med disse. Et paradox er faktisk at jo ringere indholdet er, jo flere klik kan du mange gange opnå!? Det er helt sikkert en tendens som Google ikke har tænkt sig at sidde og se passivt på, men hvordan har de så tænkt sig at løse opgaven? Mit bud er at alle sites som opbygget i eksempelvis Wordpress, ryger direkte over i sit eget Google-index og de vil fremover så kun få vist indhold i de søgeresultater, hvor brugeren direkte angiver at der skal vises søgeresultater fra Blogs. Andre CMS-systemer vil nok også være i farezonen, men som jeg det, er Wordpress langt den største "udbyder" af affilites-sites. Der er helt klart også god kvalitet indenfor affiliates-sites, men de er langt i undertal, og mit råd til dem der ønsker at bibeholde deres gode placeringer er, at de i løbet af 2011 bør få deres sites væk fra Wordpress-platformen og over på et system, som ikke er så nemt at kategorisere som værende et blogging-system.
|
Du er lige 17 dage for sent på den ;D Demib har allerede afsagt hans forudsigelser for 2011...
Google elsker godt og unikt indhold, og tvivler stærkt på, at de vil straffe Wordpress som helhed. For det vil jo være at skyde dem selv i foden, når nu de selv har blogger.com...
Nej godt indhold, som både er unikt og brugbart, det bliver vigtigere og vigtigere i fremtiden ;D