Tusind tak for feedback alle sammen!
Først burde jeg nok have nævnt at målgruppen for sitet er folk der godt ved hvad et SSL certifikat er og ved hvad de skal bruge.
Jeg er bange for, at hvis jeg begynder på sitet at forklare termerne på et niveau hvor alle kan være med, at en kunde vil få den opfattelse at han/hun f.eks. kan sikre sit webhotel ved at købe et SSL certifikat af os. Det ville være en stor skam for så har personen spildt sine penge på et sikkerhedsprodukt som han/hun ikke kan bruge til noget som helst.
Fint design, overskuelig og enkel.
Jeg synes dog måske der mangler noget der symbolisere at det er SSL, secure, sikkert, osv. Jeg ville måske have brugt et skjold der minder om SSL ikonet i logoet.
Udemærket idé, vi vil lige tænke lidt over hvordan vi kan få implementeret noget i den stil så det ser godt ud.
Flot simpelt design. Måske lidt flere informationer. Siden ligger lidt for meget vægt på KØB NU!
Kan godt lide at i reklamerer med 256 bit kryptering og så er der et lille RapidSLL badge med 128 bit kryptering på https://www.billigssl.dk/info-om-billige-ssl-certifikater/.
De bedste hilsner
Freelancerbasen.dk
Vi har nogle flere informationer i form af vejledninger til installation på forskellige serverplatforme på tegnebrættet.
Med hensyn til logoet - godt spottet! Jeg havde faktisk ikke selv opdaget at de skriver 128bit på deres seal. Men det er faktisk det seal man får fra RapidSSL, jeg vil kontakte dem og spørge til det.
Umiddelbart vil jeg dog tro at de vil svare, at det er fordi stort set alle browsere kan være med på 128 bit. F.eks. har Internet Explorer 8 ikke support for 256 bit, det har Safari 5.0 heller ikke. Firefox 3.6 har. Du kan evt besøge https://www.billigssl.dk/ssl-status/ for at se hvad din browser supporterer.
Sitet ser enkelt og indbydende ud.
Der bør dog efter min smag lægges en del flere informationer på sitet - og evt vejledninger (how to - in 5 easy steps) i at lægge certifikaterne på forskellige platforme - måske som video guides.
I stedet for at opfordre til at "tage fat i os for et tilbud", så udvid sortimentet på selve sitet.
Hvis I tilbyder "Multiple Domains UCC" vil det efter min mening være en god idé at omtale det - med beskrivelse af, hvad et "Multiple Domains UCC" certifikat er, og hvad man kan bruge det til.
Gerne med en beskrivelse på almindeligt dansk. Flere andre udbydere af certifikater til rimelige penge stør om sig med en masse sort teknisk tekst på udenlandsk, som forudsætter, at brugeren/kunden er hardcore indenfor certifikater.
Gør produkterne indbydende for de brugere, som ikke nødvendigvis forstår alle detaljer omkring, hvad et Rapid certifikat er.
Håber du kan bruge det.
Dbh. John
Vi har vejledninger på tegnebrættet. Vi havde lavet videovejledninger der forklarede hele processen fra køb til installationen var udført, men desværre (for os) valgte RapidSSL at påbegynde brugen af Intermediate CA's - så derfor skal vejledningerne laves forfra. Det vil se rigtig dumt ud at redigere det ind i midten af dem vi allerede har. Der kommer vejledninger til IIS 6 på w2k3, IIS 7 på w2k8 samt Apache2 via mod_ssl på hhv. Debian og Red Hat/CentOS
Vores guides bliver således, at en relativt nybegynder vil kunne gennemgå dem og installere et certifikat på sin server/vps.
Vi har ingen umiddelbare planer om at tilbyde Multi Domain certifikater - ihvertfald ikke fra BilligSSL. Vi arbejder (når tiden tillader det) på et større søstersite som kommer til at indeholde et bredere sortiment samt rigtig mange artikler og informationer. De er dog stadig henvendt til den tekniske bruger.
for meget nem og overskueligt for efter læst teksten giver teksten ikke mig mening , for du kaster rundt med masser af fag ud tryk derved totalt uforståelig tekst
hvad betyder disse ord FQDN ,Validated (DV) ,RapidSSL , SSL certifikater , site seal, GeoTrust,Thawte og VeriSign , Extended Validation (EV) , 99+% Browsergenkendelse 256 bit kryptering og et par stykker ord mere forstod jeg ikke så der er ikke meget der gav mig mening på siden
Kunne der ikke laves en kontakt formular til alle os der er ikke Outlook Express på vores computer , derved lettere at kontakte dig
En kontaktformular er en god idé, det vil vi få lavet og lagt på.
Med hensyn til fagudtryk så er sitet henvendt til de lidt mere tekniske brugere der godt ved hvad de er på udkig efter. Primært af hensyn til, at en ikke-teknisk bruger skal få opfattelsen af, at han kan sikre sit eget webhotel ved at købe et certifikat af os. Jeg ville være ked af at pistolsælge en frygtelig masse certifikater til folk som ender med et produkt der er ubrugeligt for dem.