|
Jeg er netop havnet i en meget uheldig situation, ikke kun pga. min bank, men efter min egen mening bærer den en stor del af skylden. Jeg skiftede til min nuværende bank i 11. måned 2006, da den kunne give mig en besparelse på min månedlige låneydelse på ca. 5000,-kr ved at lægge mit forbrugslån samt billån om til en boligkredit på 150.000,-. Oveni dette har jeg et realkreditlån på 685.000,- et boliglån på 167.000,- samt en kassekredit på 70.000,- som er lidt uvæsentlig i denne sammenhæng, og så alligevel ikke helt. Min lejlighed blev solgt i slutningen af sidste uge for 825.000,- Hvilket vurderingen lød på, og banken hele tiden har været klar over. Lidt hurtig hovedregning kan afsløre at tallene ikke vil gå op og jeg går fra lejligheden med et underskud. Når ejendomsmægler samt diverse er regnet fra overskuddet efter realkreditten er betalt har jeg 92.000,- at gøre godt med. Dem vil min bank bruge på at fjerne min kassekredit der er brugt 100% da jeg var uheldig at miste mit faste arbejde en kort periode sidste år. Det giver mig en restgæld på ca. 300.000,-. Og nu kommer mit problem. Banken har hele tiden sagt at det ikke vil være noget problem for mig at købe en ny bolig når lejligheden blev solgt. Da min boligkredit og boliglånet kunne blive bevaret og jeg kunne bruge de 90.000,- til udbetaling. Men nu har banken vendt 180 grader og vil ikke hjælpe mig. Så nu har jeg pludselig et forbrugslån på 300.000,- og intet tag over hovedet fra d. 1. Marts. De vil ikke lade mig bibeholde min boligkredit samt lån da det vil overstige min nye boligs værdi, hvilket det iøvrigt allerede gjorde da de lavede boligkreditten sidste år. Jeg spurgte så ind til hvordan den kunne det før jeg blev kunde og hvorfor det pludselig ikke var muligt længere. "Det er pga. konkurrencen på området" : lyder svaret. Det betyder at banken hele tiden har været klar over jeg ikke ville kunne købe ny bolig, men har alligevel ladet mig sælge for nu var jeg jo kunde. Som i nok kan se sidder jeg gevaldigt i saksen lige nu. Jeg har ingen hjælp at hente fra banken som vil have jeg skal til at afdrage 6000,- i mdr over de næste 5 - 6 år. Skal jeg til det kan jeg på ingen måde have råd til en husleje. Jeg har en fabriksny bil jeg købte da jeg har 80km hver vej på arbejde. Den syntes han jeg skulle sælge selvom jeg mister 60.000,- på det (dvs 60.000kr oveni de 300.000,- som jeg ikke har sikkerhed for) sælger jeg den betyder det samtidig at jeg ikke kan komme til og fra arbejde medmindre jeg bruger offentlige transportmidler (hvilket kommer til at løbe op i mere end afdragene på min bil på månedsbasis) Så bilen vil jeg under ingen omstændigheder skille mig af med. Jeg har oveni fundet en bolig til 600.000,- jeg kan sidde i for 4.000,- i mdr. Dette kan vidst næppe gøres billigere i nogen lejebolig. Og ikke engang her vil banken hjælpe. Jeg skriver herinde fordi jeg ved at i er nogle stykker der nok besidder en del mere erfaring indenfor den her slags situationer, og håber i kan hjælpe mig med nogen alternativer for hvordan jeg kan få mit problem løst. Jeg har en månedsindkomst på 25.000,- Jeg skal oveni dette på kursus i Sverige 14 dage fra på mandag i forbindelse med jobbet så min tid er ved at være knap. Jeg er 23 år gammel, så en gældssanering vil nok ikke være en udvej på grund af min unge alder. Jeg håber der er nogen der har nogen guldkorn/meninger jeg kan bruge På forhånd Tak! Mvh Marthin Schmidt |
Hej,
Først og fremmest: Tag det roligt. Du skal nok finde en løsning.
Problemet er, at du har brugt mere end du havde og at banken har valgt at tjene på den situation i stedet for at råde dig til at lade være med at bruge så mange penge.
Hvis jeg var dig, ville jeg begynde at lede efter en rigtig løsning af problemet, og indse, at det kommer til at koste tid, hårdt arbejde og afsagn at nå målet. Målet må være at blive gældfri på alt andet end dit kommende hus.
Måden er at sætte sig ned og se ordentligt på sagerne, lægge en god plan og så følge den i nogle år.
Hvis din bank ikke vil låne dig til et, så må du måske leve med en lejelejlighed i nogle år. Tag at find et sted at bo som det første, så du har ro på den del af dit liv.
Derefter er det tid til at lægge budget. Du skal vide hvad du tjener om måneden efter skat, hvad din husleje og udgifter til vand, varme, el, telefon, tv osv. er. Hvad dine udgifter er til bilen (både afdrag, forsikringer, service, brændstof osv), du skal afsætte 4-5000 kroner til mad og fornøjelser.
Regn det hele ud på årsbasis og divider med 12 for at få det på månedsbasis. Det overskydende beløb er det, som du kan afdrage din gæld med.
Regn frem til hvor længe der går inden du er gældfri på lån og billån og lad det være din plan at nå dertil.
Når budgettet er klar, og du har slugt det faktum, at du må leve med lavt forbrug i nogle år, så gå i banken med dit budget (i morgen!) og tag en ordentlig snak med dem om din plan og hvordan de kan hjælpe. Det er vigtigt at forstå at banken ikke har noget problem med langsom afbetaling, hvis bare de kan regne med den, for de tjener jo fine penge på renterne.
Du bør også gå i andre banker for at få tilbud, men det er ikke sikkert at de siger ja, da det er en stor gæld og en ung alder osv.
Mit råd er altså: Gør det hårde arbejde de næste år at blive gældfri. Så bliver det hele meget lettere resten af livet.
Hilsen Anders

Bliv gratis medlem