Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Produktion af egne metervarer

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)
Fra Århus
Tilmeldt 28. Jun 09
Indlæg ialt: 9
Skrevet kl. 11:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er ved at starte mit eget firma inden for børnetøjsbranchen. Jeg har i mange år designet, produceret og solgt børnetøj gennem mindre salgskanaler, men har nu fået mod på at starte op i lidt større målestok med produktion af en mindre kollektion, hvor jeg blandt andet gerne vil lave en basis serie bestående af undertøj, bodystocking og t-shirts.

Jeg har selv designet 2 forskellige metervarer som jeg ønsker at bruge til denne kollektion, men mit spørgsmål er nu, hvor man kan få produceret en metervare til en fornuftig pris og i mindre mængder?

Det idéelle for mig vil være et sted hvor jeg kan bestille ca. 25 meter af hver af de 2 metervarer i første omgang. Kvaliteten skal være i 100% bomuld og der skal være mulighed for senere efterbestilling af et større parti af denne metervare, men findes der overhovedet producenter der vil fremstille så små partier og hvad ligger en typisk meterpris på for en sådan vare?

Håber rigtig meget der er nogle erfarne tekstilrotter derude, som kan hjælpe mig viedere med mine spørgsmål?

 

Mvh Iben

Tilmeldt 24. Jul 07
Indlæg ialt: 832
Fra  Ulrik Rode Skrevet kl. 12:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Waouu - det var ikke meget..;-) Har du lavet beregninger på hvor mange enheder du reelt får ud at 25 meter?

Og hvorfor kan du ikke bruge std. metervarer? (sikkert fordi du har nogle mønstre/tiltryk du gerne vil have på) Men nu kan der jo laves tiltryk på en std. metervare - kan det ikke være løsningen, hvis du ikke kan/tør satse mere? Også vil du ovenikøbet kunne supplerer på den også - det jeg læser du skriver er, at producenten egentligt skal løbe risikoen for dig, for det er DYRT at sætte hele apparatet op for dine 25 meter.. Der er jo andre måder at gøre dit produkt unikt på, end ved en "elefant der står på hovedet" (eller hvad det nu er du vil ha' på)..;-)

Men prøv evt. at tage fat i Thygesen textil http://www.ttg.dk/ eller gå på Alibaba.com og søg på metervareleverandører - men søg kun på europæiske leverandører, og vær tilpas forbeholden inden du evt. indgår nogle aftaler..

Hvis jeg var dig - ville jeg finde mig en mindre systue, og sammen med dem få lavet/udviklet nogle spændende ting i nogle std. metervarer evt. med en eller anden form for applikiation.

Go' fornøjelse og held og lykke med projektet..

vh/ Ulrik

Fra Århus
Tilmeldt 28. Jun 09
Indlæg ialt: 9
Skrevet kl. 22:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Nej, jeg ved godt det ikke er meget og det er da også muligt at de ca. 100 enheder det giver er alt for lidt at starte op med. Min viden om tekstilindustrien er yderst begrænset og det er da også netop derfor jeg spørger om dette overhovedet er realistisk og om der er nogen som evt har kendskab til virksomheder som kan levere mindre partier af metervarer.

 

Jeg kan ikke bruge en standardiseret metervare da mit design i høj grad baserer sig på metervaren. Ved dog ikke om det er en formildende omstændighed at der ikke skal være print på denne men mønstret "blot" er brede striber i 3 forskellige farver?

Jeg har ikke selv tænkt det på den måde at producenten skal løbe en risiko for mig. Jeg gik automatisk ud fra at producenterne naturligvis tog markant højere meterpris på mindre bestillinger end på større og dermed dækker deres startomkostninger ind og jeg er fortsat rigtig meget interessseret i at høre hvad en "typisk metervare" i bomuldsstrik koster når man selv skal have den produceret.

Tusind tak for svaret og for dine tips om Thygesen Textil og Alibaba. Dem vil jeg straks søge nærmere på (og vil holde mig til de europæiske leverandører...)

Mvh Iben

Tilmeldt 4. Feb 08
Indlæg ialt: 1318
Fra  Kirstens Quilt Skrevet kl. 22:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Umiddelbart kan jeg ikke forestille mig, at du kan få nogen til at producere så små mængder. Jeg har set en enkelt leverandør, som laver batik efter eget design. Deres minimumsordre er ikke særlig stor, men det er alligevel 500 yards (ca. 450 m).  Batikkerne er håndlavede, så det kræver slet ikke samme produktionsapparat som regulært tryk.

Du skal overveje, at tryk processen tager udgangspunkt i 'greige goods', som typisk kommer på ruller, med min 500 yards. Så 25 m er mindre end den mængde, der normalt bruges til at justere farver og trykplader mv. inden det 'rigtige' tryk.

Hvis du vil have mere indsigt i denne process, kan jeg på det varmeste anbefale Harriet Hargraves bog 'From Fiber to Fabric'. Den er vist udgået fra forlaget, men du kan sikkert finde et brugt eksemplar på Amazon.

MVH
Kirsten

Kirsten www.kirstensquiltshop.dk

Fra Århus
Tilmeldt 28. Jun 09
Indlæg ialt: 9
Skrevet kl. 22:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kirsten

Tusind tak for dit svarYes. Ja med baggrund i disse meget nyttige informationer kan jeg godt se at det næppe bliver realistisk at få produceret min egen metervare til den størrelse produktion som jeg indledende har mod/mulighed/økonomi til Embarrassed

Jeg havde lidt håbet på at det faktum at der ikke skal egentligt tryk på metervaren men den "blot" skal strikkes i tre forskellige striber var en formildende omstændighed, men jeg må vist hellere få læst den bog du anbefaler for at få et lidt bedre indsigt i denne industri (og jeg er ekspert i at finde udgåede bøger på nettet så det skulle være muligt..)¨¨

Kan du give mig et fingerpeg over hvad sådan en vare i ren bomuld, såfemt man havde mulighed for at bestille de 500 yards tyoisk ville koste?

Mvh Iben

Tilmeldt 4. Feb 08
Indlæg ialt: 1318
Fra  Kirstens Quilt Skrevet kl. 22:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Iben

Jeg har absolut ikke forstand på strikkede metervarer (men trykte og batikker ved jeg en hel del om), og der kan sagtens være andre forhold, der gør sig gældende, når du taler strik.

Mht. priser: Jeg har kun set priser på batik, og så vidt jeg husker, ligger det  størrelsesordenen 6-8 USD/yard + det arbejde, der ligger i det for designeren (jeg har ikke selv haft brug for det, men jeg har set tilbuddet på en messe). Her er der tale om 100% bomuld, ca. 110 cm bredt. Hertil kommer transport, told og moms.

Men som sagt, strik er vist noget helt andet, og der kan sagtens være andre muligheder. Der ligger rigtig mange tekstilfabrikker i området Herning/Hammerum/Ikast, så prøv at søge der. De producerer godt nok ikke så meget i området mere, de får det lavet i østlande og Kina, men prøv at se, om du ikke kan finde nogen der. Men det er en rigtig god ide, at få præciseret nærmere, hvad du vil have, mht. kvalitet, vægt, farver osv. Jo mere professionel du er, jo bedre behandling/service får du.

MVH
Kirsten

Kirsten www.kirstensquiltshop.dk

Tilmeldt 3. Jan 11
Indlæg ialt: 17
Skrevet kl. 23:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa,

Jeg vil bare lige gøre opmærksom på, at bomuldspriserne går AMOK i øjeblikket  - så under alle omstændigheder er det en god ide at skynde sig inden de stiger endnu mere. Og hvis du alligevel pønser på at få lavet mere stof senere, så er det simpelthen mit bedste og inderligste råd til dig, at du på én gang får lavet en pæn stor portion - fx. 300 m.
Jeg tror desværre det er fuldstændigt umuligt at få 25 meter. Med mindre du betaler hvad der svarer til 200 m:-)

Er det tryk eller stof der skal spindes op i forskellige farver? For hvis det er tryk kan du måske overveje placement-print - og så kontakte nogle leverandører og høre om ikke de har nogle rester liggende. Det har de tit. Og så kan du nok komme ned på en mindre volumen.

Mht. prisen så afhænger det selvfølgelig af kvalitet og vægt. Så jeg vil råde dig til at tage kontakt til forskellige producenter og hente priser hjem til sammenligning.

Men rigtig meget held og lykke med det. Jeg glæder mig til at se det:-)

Fra Århus
Tilmeldt 28. Jun 09
Indlæg ialt: 9
Skrevet kl. 09:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kirsten

endnu en gang tak for dit input i tården her og du har nok ret i at det er lidt andre forhold som gør sig gældende for strikkede end trykte metervarer.

De priser du har set på messer er lidt dyrere end jeg egentlig havde forventet. 8USD er dfet samme som jeg giver når jeg handler trykte metervarer hjem fra USA og de er jo ikke købt direkte hos producenten (men er naturligvis metervarer som er trykt i et kæmpe oplag, så derfor nok forskellen)

Jeg vil se nærmere på Herning/hammerum/ikast-området hvor der jo ganske rigtigt ligger temmelig mange tekstilfabrikker som netop producerer undertøj/strikvarer.

Også mange tak for rådet om at få præciseret fuldstændig, hvad det er for en metervare inden jeg gør seriøst videre med projektet.

Mvh Iben

Fra Århus
Tilmeldt 28. Jun 09
Indlæg ialt: 9
Skrevet kl. 09:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Babyscoop

Tusind tak for dit svar. Jeg vil skynde mig så meget som det nu kan lade sig gøre med fuldtidsstudie og småbørn ved siden af og jeg kan godt set at det bærer i retning af at jeg bliver nødt til at bestille et større parti end jeg lige havde håbet Embarrassed

Det er som udgangspunkt stof som skal spindes op i 3 forskellige farver (strib) men synes da din anden idé er absolut interessant, men hvad er placement print?

Hvis jeg beslutter mig for alligevel at blot købe et større parti hjem af en færdig metervare som en anden har designet kan jeg så frit bruge denne til min egen produktion af tøj eller skal jeg så søge om rettigheden til at bruge denne vare i min produktion i mit eget mærke, eller hvordan fungerer det?

Mvh Iben

Tilmeldt 4. Feb 08
Indlæg ialt: 1318
Fra  Kirstens Quilt Skrevet kl. 11:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Iben:

Hvis jeg beslutter mig for alligevel at blot købe et større parti hjem af en færdig metervare som en anden har designet kan jeg så frit bruge denne til min egen produktion af tøj eller skal jeg så søge om rettigheden til at bruge denne vare i min produktion i mit eget mærke, eller hvordan fungerer det?

Mvh Iben

Hej Iben

8USD er også mere end jeg normalt betaler (også for batik), men dels er batik lidt dyrere end andre stoffer, og dels er det en specialproduktion, og det koster lidt mere. Og som jeg skrev, var prisen 6-8 USD, og jeg husker ikke præcist, hvor den lå.

Du skriver: 'spindes i 3 forskellige farver' - skal dit stof være strikket eller vævet? Det skal du være helt klar på, for det er 2 meget forskellige produktionsprocesser.

Mht. brug af andres stoffer: Det kommer lidt an på, hvad det er for nogle stoffer - hvis du fx køber stoffer med Disney-print går det ikke bare at benytte det videre. Nu ved jeg ikke, hvor du handler, men en del af de stoffer, jeg får hjem bliver solgt med klausulen 'not for commercial use'. Så du skal checke den specifikke leverandør.

MVH
Kirsten

Kirsten www.kirstensquiltshop.dk

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)