Hej... Jeg er udlært kok,og tog siste sommer en uddannelse som negledesigner/tekniker. Kokkefaget har ikkemin helt store interesse længere, og ønsker derfor, at starte en lille hygge biks op, med negle. Men alt det der med moms har jeg bare meget lidt forstand på. Mit store spørgsmål er, om man kan starte stille op, og ikke sætte en fast indkomst, da jeg endnu ikke har så mange kunder, at jeg kan leve af det. Jeg har lokale hjemme ikælderen jeg kan bruge, så det eneste jeg faktisk mangler, er lidt reklame og så alt det der told og skat!!!! Kan jeg blive moms registreret, når det ikke er noget der skal køre som et fuldtids arbejde??? Hvis ja, hvordan pokker griber jeg det bedst an??? Jeg har prøvet og kontakte Skat, men fik desværre fat i en der kun talte fagsprog!!! Der er rigtig stor potentiale for og få detop og køre, i det område jeg bor i, men jeg aner ikke hvordan jeg skal blive registeret, så det er rigtigt, og stadig til min fordel...! Sidder du inde med en masse viden om dette, og er du væbnet til langt op over begge ører med tålmodighed, kontakt mig da venligst. Jeg skal ikke have nogle ansatte, eller nogen form for hjælp, det er kun mig der skal indgå i det. Hjæææææææælp mig.... Jeg vil nemlig meget gerne i gang. Mange håbefulde hilsner fra Lone Kaas |
Hej Lone
At komme i gang er nok den nemmeste del, men der er mange ting, man kan overveje. Se eventuelt www.startguiden.dk.
Inden du starter bør du sætte dig ind i, hvad der vil være af omkostninger ved at starte virksomheden, dvs. neglefile, spejle, bord, stole og alt det andet. Det er et meget godt grundlag for at finde ud af, om man overhovedet kan tjene nogen penge.
Du kan selv vælge, om du vil momsregistreres, men hvis du omsætter for mere end 50.000 om året (mener jeg det er), så SKAL du momsregistreres.
Fordelen ved at blive momsregistreret er selvfølgelig, at du kan få tilbagebetalt moms for de ting, du køber til virksomheden.
Du behøver ikke selv at bekymre dig om moms osv. Find en bogholder, der kan hjælpe dig. Helt grundlæggende kan du nøjes med at samle kvitteringer på dine køb og dine fakturaer til kunderne, og så kan bogholderen klare resten. Nemmere bliver det ikke. Og bogholderen kan blive en god sparringspartner vedr. de fleste økonomiske spørgsmål. Men husk at vælge en, du har tillid til. Vi får vores bogholder til også at lave vores selvangivelser, så vedkommende har også et stort indblik i vores private økonomi.
Når du starter kan du selv bestemme, hvor meget du skal betale i skat. Det klarer du med den almindelige forskudsopgørelse. Du kan eventuelt angive overskuddet til 0 kroner, så du ikke skal betale skat i starten. Men husk at lægge penge til side, når du begynder at få kunder. Ellers får du en grim overraskelse, når skattevæsenet sender en regning.
Håber, det giver dig mod på at komme i gang.