Hej. Jeg har netop startet op som fotograf og skal til at sætte mig ind i alt det med regnskab, moms osv. Hold da op hvor er det svært når man knap nok ved hvad Kreditor og debitor er ;-) Jeg har købt e-conomic som regnskabsprogram idet det opfylder mine krav til at være nemt at opsætte samt mobilt(iphone app). Har kæmpet mig igennem masser af indlæg men kan ikke rigtigt finde svar på mine problematikker. Håber i kan hjælpe mig i gang . Jeg har i forvejen købt en del fotoudstyr som jeg nu gerne vil ha indført i firmaet.. Hvordan er reglerne for dette og er der en der kan guide mig mht det praktiske i e-conomic.. (Kasseklade, årsregnskab eller hva??) Går ud fra at man kan straksafskrive en del af de mindre ting, men kameraet 818kilo) skal vel afskrives over noget tid?? Hvor meget og hvordan sætter man det ind? Hvad med studio lejen?? Den kan vel også trækkes fra?? Hvis jeg nu skal købe en imac til fotoredigering. hvad så? SKAL man kunne dokumentere at den ikke bruges privat og hvordan kan man det?? Hvad med transport til div. fotolocations..Kan det trækkes fra (enten off.trans eller egen bil)??
Det var en del.. :-) Håber i kan hjælpe mig. På forhånd tak
Lars Vedbæk FOTO |
Hej Lars
Velkommen til
Jeg aner intet om e-conomic, så det holder jeg mig fra at kommentere på.
Reglerne for afskrivning finder du i Afskrivningsloven. Den sætter en småsaldigrænse på kr 12300 for 2010. Sådanne beløb kan afskrives med det samme. For aktiver som koster mere afskrives de efter de satser som er opstillet i linket her. Jeg til tro at at kamera vil være et "erhvervsmæssigt benyttet drifstmiddel" og derfor kan afskrives med 25% om året.
Studioleje: Det kan du trække fra.
iMac: Ja, hvis du vil undgå at betale multimedieskat.
Transport: Offentlig transport + taxa efter regning, alternativt kan du køre i egen bil og udbetale skattefri befordringsgodtgørelse.
Og så til to fif:
- En flink amino; Anette Sand fra Regnskabsskolen, har skrevet bogen om fradrag, I den vil du finde en masse af de svar på dine spørgsmål. Hvad kan jeg trække fra i min virksomhed og hvad kan jeg ikke. Alle svarene findes faktisk på SKATs hjemmeside, men i bogen her får du det hele præsenteret kort og klart. Den er absolut sine penge værd til at få et overblik.
- Find en revisor. Det er en af de bedste investeringer jeg har lavet i 2010. Jeg laver selv mit regnskab, men jeg har et par kyndige øjne på, som sikrer at jeg hverken snyder SKAT eller mig selv.
Og hvis du allerede er træt af regnskab, hvad så med at outsource det hele og i stedet bruge al din energi på din forretning?
Håber at du kan bruge svarene.
S