Jeg er uddannet multimediedesigner, og har været jobsøgende i et stykke tid, da branchen selvsagt er svær at få foden indenfor.
Derfor søger jeg nu en praktikplads af en måneds varighed (gratis) og/eller job med løntilskud. Job med løntilskud er en ansættelse af et halvt års varighed, hvor jobcenteret betaler 50% af den timeløn vi aftaler jeg skal have (skal være 37 timer - fuldtid).
Jeg er en rutineret bruger af photoshop, illustrator, flash, indesign og dreamweaver. Desuden kan jeg HTML, CSS, actionscript og har kendskab til PHP, MySQL & javascript.
Så skriv meget gerne, hvis du har nogle spørgsmål eller hvis du har lyst til at have en super dygtig, seriøs og kreativ multimediedesigner til at hjælpe dig/jer! Jeg foretrækker at arbejde i Slagelse eller vestsjælland.