Jeg har i 15 år lavet TV-programmer om lystfiskeri til dk4. I nogle år fik jeg dækket de fleste af mine udgifter, og fik et lille beløb oveni hatten. Sådan er det ikke mere, og nu står jeg selv for hele produktionen, og afleverer et program til kanalen. Det koster naturligvis, og derfor har jeg 'fundet på' en idé. Jeg ved at der er rigtig mange der ser programmerne - måske op til 100.000 om ugen - og hvis nogle af dem var interesseret i at programmerne fortsatte, så kunne de donere penge til programmerne. Derfor har jeg her lavet en 'Donate'-knap, så folk kan betale det beløb de har lyst til - den bliver omtalt og kan ses her: Men så er det jeg vil høre jer herinde. Hvad skal der til for at I vil støtte sådan noget? Er det noget med åbne regnskaber, eller er det nok med en høj troværdighed? Skal der måske laves graduerede sponsorater - måske især vigtigt for erhvervsfolk - så de kan få en-eller-anden form for reklame igen. Eller er det noget helt tredje der skal til? Det er dyrt at lave de programmer, og det ville da være rart at få dækket lidt at udgifterne :-) Mange hilsner og på forhånd tak Mads |
Jeg tillader mig lige at hive denne tråd frem igen :-)