Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Lydstudiet Aros søger en projektkoordinator

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Fra Århus
Tilmeldt 28. Apr 09
Indlæg ialt: 65
Fra  Lydstudiet Aros Skrevet kl. 23:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Lydstudiet Aros søger en projektkoordinator


Det går så godt hos Lydstudiet Aros, at vi har svært ved at følge med uden at miste helikopter-perspektivet. Derfor søger vi en projektkoordinator.
 

 

Stillingen
Som projektkoordinator har du overblikket over virksomhedens opgaver og projekter. Du er i mange tilfælde bindeleddet mellem kunden og “de kreative” i studiet. Du skal administrere projekter gennem huset og vil komme til at arbejde med tidsstyring, kontakt til leverandører, speakere og kunder, fakturering og en masse andet.


Dig 

Du behøver ikke at have mange års erfaring, men vi fortrækker, at du har et vidst kendskab til studiets arbejdsområder og har erfaring med at køre kampagner fra godkendt ide til færdigt produkt. Vi har flest danske kunder, men også nordiske, engelske og tyske - så engelsk er et krav - tysk et plus. Du er superstruktureret, har ordenssans, er selvstændig og hviler i dig selv. Derudover er det en fordel, du har en "god" speakerstemme ("god" kan defineres på mange måder :-).

Arbejdstid og løn aftales individuelt. 






Studiets opgaver
Lydstudiet Aros har alene i år udviklet og produceret næsten 1.000 radioreklamer. Herudover kommer en stor mængde promospots og andre imaging-opgaver for danske og udenlandske FM- og internetstationer. Vi leverer også speaks til både kommercielle og nonkommercielle formål. Og gennem brudensynger.dk, firmaetsynger.dk og konfirmandensynger.dk - inviterer vi den helt almindelige dansker til sang og sjov i studiet.

Samspil
Lydstudiet Aros er et hjertevarmt, innovativt og "skævt" mediehus med en puls bankende for radio, lyd, innovation - og det levende, dynamiske samspil. For os handler det om at turde at tænke stort, at tænke det vante videre og at bevare en vis jordforbindelse og autencitet gennem hele forløbet. Vil du være med på Aros-holdet?

 


Læs mere om Lydstudiet Aros på lydstudietaros.dk eller ring og hør mere på telefon 7020 1240. 

Ansøgning sendes elektronisk til info@lydstudietaros.dk - att. Jacob Mathiassen/Jonathan Bennedsen.

 

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)